Gå til indhold

Anoreksi og andre spiseforstyrrelser

Spisevægring

Der skelnes mellem forskellige former for spiseforstyrrelse, og de kan ligeledes deles ind i forskellige sværhedsgrader baseret på sygdommens alvorlighed. Ved grad 1, 2 og 3 samt ved visse tilfælde af grad 4, kan du komme i ambulant behandling hos Hejmdal. Ved grad 5 anbefales døgnindlæggelse.

Anorexia nervosa (anoreksi)

Anorexia nervosa (nervøs spisevægring) er en sygdom, der især rammer unge piger/kvinder. Sygdommen viser sig først og fremmest ved et selvfremkaldt vægttab. Vægttabet er på mindst 15 pct. af dét, patienten normalt burde veje. Patienten har en ekstrem frygt for at tage på i vægt eller opretholde selv en lav kropsvægt. Patienten er intenst optaget af mad, madlavning, vægt, figur og udseende.

Bulimia nervosa (bulimi)

Bulimia nervosa (nervøs overspisning) er anfald af overspisning med efterfølgende sygelig regulering af vægten for ikke at tage på. Der er mange ydre fællestræk med anorexia nervosa i form af overdreven fokusering på spisning, mad, krop og vægt. Men hvor det ved anoreksi som regel lykkes patienten at bekæmpe trangen til mad, så opstår der ved bulimi tab af kontrol, hvor patienten giver efter for trangen. Patienten grovæder og kompenserer efterfølgende for kalorieindtaget med opkastning eller andre former for bevidst vægtregulering.

Binge eating disorders (BED)

Binge Eating Disorders (BED) karakteriseres ved tvangsoverspisning, kaldet Binge Eating Disorder, der defineres som gentagne episoder med tvangsmæssige overspisninger (binges) uden opkastninger eller andre former for umiddelbar og uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd. BED er relateret til højt BMI (Body Mass Index), selvom ikke alle med BED er overvægtige.

Årsag til spiseforstyrrelser

Man kender ikke årsagen til, at spiseforstyrrelser opstår. Formentlig er der tale om mange forskellige forhold, der under uheldige omstændigheder kan danne baggrund for en spiseforstyrrelse.

Medvirkende faktorer kan være af både kulturel, social, psykologisk, biologisk og genetisk art. Fælles er, at en indre uro, usikkerhed og følelse af utilstrækkelighed forsøges afhjulpet med en ydre kontrol over kroppen gennem spisningen. En patient med anoreksi kan som regel kontrollere spisningen og bliver gradvist afmagret, mens en person med bulimi mister kontrollen og får anfald af grovæderi.

Ofte starter sygdommen med en slankekur, som efterhånden udvikler sig til en besættelse. En udløsende hændelse kan være et traume som fx forældrenes skilsmisse, tab af veninde, skoleskift eller lignende. I nogle tilfælde er det måske selve vægtreguleringen, der tager magten fra patienten.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Behandling på Hejmdal

Vi lægger et program, som både inkluderer udredning og behandling. Det er vigtigt, at der foretages en omfattende og grundig undersøgelse ved behandlingens start for at kunne tilrettelægge behandlingen bedst muligt i forhold til det individuelle behov. Derfor består den indledende undersøgelse både af samtale med psykiater og psykolog.

Psykiateren indhenter anamnese (sygdomshistorie) og laver en diagnostisk vurdering af den psykiatriske lidelses type og sværhedsgrad. Psykiateren forholder sig også til, om der er tale om flere andre samtidige psykiatriske sygdomme.

Psykologen laver, ved hjælp af standardiserede tests og interviewguides, en psykologisk vurdering af den enkeltes problemstillinger, herunder motivation og i visse tilfælde personlighedstræk og kognitive ressourcer.

En fast del af behandlingen er individuelle samtaler hos psykolog. Samtaleforløbet er individuelt tilrettelagt og med fokus på den psykiatriske lidelse og de vanskeligheder, som følger med denne, såsom forskellige tanker og følelser, der både kan bidrage til og kan fastholde lidelsen.

Desuden er der mulighed for samtaler med, og undervisning af, familie, ægtefælle, kæreste og børn.

Målet med behandlingen er symptomlindring og bedre funktion i hverdagen.