Gå til indhold

Autisme / Aspergers syndrom

Autismespektrumforstyrrelser

Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Man bruger ordet autismespektrum, fordi ordet autisme ikke dækker. Der findes flere former for autisme, og det udtrykkes bedst ved at tale om autisme som en spektrumtilstand.

De forskelige diagnoser inden for autismespektret er bl.a.:

  • Infantil autisme
  • Atypisk autisme
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden
  • Aspergers syndrom

Tilstanden er karakteriseret ved alvorlige og vedvarende forstyrrelser i tre symptomdomæner:

  • Forstyrrelser i social interaktion
  • Dysfunktion i kommunikation og sprog
  • Adfærdsmønster som er begrænset, stereotypt eller begge dele

Infantil autisme

Infantil autisme er kendetegnet ved mangelfuld og afvigende udvikling af kontaktevne med forstyrret socialt samspil, forstyrret og oftest forsinket sprogudvikling, rituel, ofte tvangspræget adfærd og 75% af alle patienter med diagnosen er mentalt retarderede.

De fleste børn med infantil autisme får som regel stillet diagnosen inden treårsalderen. I de fleste tilfælde har de dog vist tegn på tilstanden allerede som helt spæde.

Aspergers syndrom

Diagnosen Aspergers syndrom er karakteriseret ved forstyrrelser i social interaktion, afvigelser i kommunikation og sprog og et adfærdsmønster som er begrænset og/eller stereotypt.

Aspergers syndrom bliver ofte opfattet som en form for højt fungerende autisme. Mennesker med Aspergers syndrom er normaltbegavede, og de har ikke sproglige vanskeligheder. Deres sproglige udvikling kan dog være meget anderledes end andres.

Årsager

Vi kender endnu ikke årsagerne til autisme, men der er evidens for genetiske/biologiske og neuropsykiatriske forklaringer på tilstanden.

Kilde: Landsforeningen Autisme

Behandling hos Hejmdal

Tidlig diagnose og igangsætning af tiltag er vigtig, da det kan udsætte yderligere tab af færdigheder og hindre yderligere forstyrrelse.

Medicinsk behandling kan være nyttig i behandlingen af visse komplicerende symptomer som svær repetitiv adfærd, aggression eller selvskadende adfærd.

Vi lægger et program, som både inkluderer udredning og behandling. Det er vigtigt, at der foretages en omfattende og grundig undersøgelse ved behandlingens start for at kunne tilrettelægge behandlingen bedst muligt i forhold til det individuelle behov. Derfor består den indledende undersøgelse både af samtale med psykiater og psykolog.

Psykiateren indhenter anamnese (sygdomshistorie) og laver en diagnostisk vurdering af den psykiatriske lidelses type og sværhedsgrad. Psykiateren forholder sig også til, om der er tale om flere andre samtidige psykiatriske sygdomme.

Psykologen laver, ved hjælp af standardiserede tests og interviewguides, en psykologisk vurdering af den enkeltes problemstillinger, herunder motivation og i visse tilfælde personlighedstræk og kognitive ressourcer.

En fast del af behandlingen er individuelle samtaler hos psykolog. Samtaleforløbet er individuelt tilrettelagt og med fokus på den psykiatriske lidelse og de vanskeligheder, som følger med denne, såsom forskellige tanker og følelser, der både kan bidrage til og kan fastholde lidelsen.

Desuden er der mulighed for samtaler med, og undervisning af, familie, ægtefælle, kæreste og børn.

Målet med behandlingen er symptomlindring og bedre funktion i hverdagen.