Gå til indhold

Ina Haller

Autoriseret psykolog, cand.psych. aut.

Ina3Som psykolog er mine primære interesseområder neuropsykologisk testning og klinisk udredning, f.eks. intelligens- og opmærksomhedstest samt psykoedukation.

Mine teoretiske referencerammer er primært kognitiv adfærdsterapi og feedback informed treatment.

Jeg deltager løbende i kurser og supervision – f.eks. kursus i kognitiv adfærdsterapi ved Mindwork Psykologisk Center, februar – april 2013 og Cool Kids uddannelse, som er et manualbaseret angsthåndteringsprogram til børn og unge i foråret 2015.

Jeg har også deltaget i udgivelser, bl.a. som psykologkonsulent på ‘Helt O.K. – en bog om dig og livet som ung’, som er en rådgivningsbog til unge piger, skrevet af Pernille Toft. Som forfatter har jeg skrevet ‘Den store snikke-snakke bog‘, som er en sprogudviklende billedbog til mindre børn, med udgangspunkt i de pædagogiske principper i dialogisk læsning. Derudover har skrevet billedbogen ‘Den lille bog om store følelser’, en bog der iscenesætter mindre børns forskellige følelser, og som inviterer til samvær og dialog med barnet. Den lille bog om store følelser er udviklet i samarbejde med Red Barnet og Fri for mobberi.

Således interesserer jeg mig ikke blot for børne- og ungdomspsykiatrien, men for hele barnets/den unges udvikling; både den afvigende- og den almene udvikling.

Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening samt Dansk Selskab for Børnepsykiatri og Klinisk Børnepsykologi (BØPS)