Gå til indhold

OCD (tvangslidelse)

Obsessive Compulsive Disorder

OCD er en forkortelse for Obsessive Compulsive Disorder (Obsessiv-kompulsiv tilstand på dansk). OCD er en psykiatrisk lidelse, der er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger. Graden af disse OCD symptomer kan variere fra mild til svært invaliderende og forekomsten af symptomer fra lejlighedsvis til næsten konstant tilstedeværelse.

Såvel tvangstanker som tvangshandlinger erkendes af patienten som værende overdrevne, men på grund af den samtidige angst og følelse af uro er de færreste OCD-ramte i stand til at bryde den onde cirkel ved egen hjælp.

Tvangstanker (obsessioner)

Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, der dukker op i bevidstheden igen og igen på en ensartet måde. Det drejer sig oftest om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte/kemikalier og/eller overdreven tvivl og behov for orden/symmetri. Tankerne er næsten altid pinagtigt generende og uhyre svære at modarbejde.

Tvangshandlinger (kompulsioner)

Tvangshandlinger og ritualer er tilbagevendende handlinger, der udføres efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en frygtet begivenhed og ofte foranlediget af tvangstanker, som dermed ”neutraliseres” ved hjælp af tvangshandlingen. De hyppigste tvangshandlinger er ritualer vedrørende vask/rengøring, kontrol (tjekken), tælle og orden/symmetri.

Nogle patienter har udelukkende tvangstanker, andre udelukkende tvangshandlinger. Men oftest er det en kombination af begge dele.

Årsag

Omkring 2% af befolkningen lider af OCD. Årsagen er ikke endeligt klarlagt, men efter de seneste års intensive forskning i tilstanden må man i dag antage, at lidelsen kan skyldes en kombination af psykologiske og neurobiologiske årsager.

Kilde: OCD-foreningen

Behandling hos Hejmdal

Vi lægger et program, som både inkluderer udredning og behandling. Det er vigtigt, at der foretages en omfattende og grundig undersøgelse ved behandlingens start for at kunne tilrettelægge behandlingen bedst muligt i forhold til det individuelle behov. Derfor består den indledende undersøgelse både af samtale med psykiater og psykolog.

Psykiateren indhenter anamnese (sygdomshistorie) og laver en diagnostisk vurdering af den psykiatriske lidelses type og sværhedsgrad. Psykiateren forholder sig også til, om der er tale om andre samtidige psykiatriske lidelser.

Psykologen laver, ved hjælp af standardiserede tests og interviewguides, en psykologisk vurdering af den enkeltes problemstillinger, herunder motivation og i visse tilfælde personlighedstræk og kognitive ressourcer.

En fast del af behandlingen er individuelle samtaler hos en psykolog. Samtaleforløbet er individuelt tilrettelagt i samarbejde med patienten og med fokus på den psykiatriske lidelse og de associerede vanskeligheder med udgangspunkt i uhensigtsmæssige tanker og følelser, der både kan bidrage til og fastholde symptomerne.

Desuden er der mulighed for pårørendesamtaler med familie, ægtefælle, kæreste og børn.

Det overordnede mål med behandlingen er symptomlindring og bedre funktion i hverdagen.