Gå til indhold

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål...

Skal man have en henvisning fra sin læge?
Nej, det er ikke nødvendigt. Alle kan henvende sig og bestille tid. Hvis man har en sundhedsforsikring, skal man dog som oftest bruge en henvisning fra sin egen læge, når man henvender sig til sit forsikringsselskab. Hejmdal har ikke ydernummer, så en henvisning fra egen læge til psykologforløb kan ikke anvendes hos os.

Er der ventetid?
Hejmdal tilstræber, at ventetider er kortest mulige, dvs. normalt under en måned.
I akutte tilfælde kan vi ofte give en tid hurtigere.

Skal man have sygesikringskortet med?
Ja – medmindre man ønsker anonym rådgivning.

Jeg ønsker ikke, at nogen ved, at jeg får behandling. Kan I sørge for, at mit forløb er anonymt?
Man kan vælge at gå helt uden om egen læge som privatbetalende kunde. Vi tilbyder selvfølgelig fuld diskretion og tavshedspligt samt mulighed for at betale uden fremsendelse af faktura.

Kan jeg komme i kontakt med min behandler hele døgnet, hvis jeg vælger et privathospital?
Kontakten til behandleren finder i hovedreglen sted under selve konsultationen, og hvis du oplever behov for kontakt til din behandler, skal du derfor bestille en konsultation.

Kan man få tilskud til behandlingen – f.eks. gennem ‘Danmark’?
Du kan læse mere om muligheder for tilskud her.

Hvordan får jeg overblik over medicinen?
Det gør du lettest ved at downloade Sundhedsstyrelsens nye applikation ‘Medicinkortet’. Du kan læse mere om Medicinkortet her.