Gå til indhold

Tourette syndrom

Gilles de la Tourette's syndrom

Tourette syndrom skyldes en medfødt forstyrrelse i hjernens signalstoffer og er arvelig, men den præcise arvegang kendes endnu ikke. Det er flest drenge, der får diagnosen (ca. 75%).

Tourette syndrom er karakteriseret ved motoriske tics (ufrivillige bevægelser, såsom grimasser og spjæt med arme og ben) og vokale tics (lyde eller ord). Der skelnes mellem to former for Tourette syndrom:

Simpel Tourette

Denne form er kendetegnet ved motoriske og verbale tics – f.eks.:

  • trækninger i øjne og ansigt
  • spjætten med arme og ben
  • knækken med fingre
  • uartikulerede, pludselige lyde, såsom brummen, snøften, grynten, hylen osv.

Tourette+

Denne form har udover tics ledsagesymptomer, bl.a.

  • ADHD som kan indebære hyperaktivtet og koncentrationsproblemer
  • OCD, som viser sig ved tvangstanker og tvangshandlinger.
  • Tilbøjelighed til depression, angstsymptomer, fobier og panikangst.
  • Autistiske symptomer, herunder Asperger syndrom.
  • Følelsesmæssige problemer, sprogforstyrrelser og indlæringsproblemer

De motoriske tics starter ofte i 6-7 års alderen, mens lyd-tics ofte starter i 8-10 års alderen i form af rømmen, hosten, snøften og senere de mere specielle ting som eksempelvis ekkolali (gentagen af, hvad andre siger), pallilali (gentagen af egne ord eller sætninger), og koprolali (en næsten tvangspræget anvendelse af uartige ord – forekommer hos ca. 5-10%).

Sværhedsgrad, varighed og art af tics er forskellig fra patient til patient – men de forværres ofte under stress og pres. Patienten oplever gode og dårlige perioder af dages til måneders varighed.

Kilde: Dansk Touretteforening

Behandling på Hejmdal

Tourette kan ikke helbredes, men den kan afhjælpes, så det bliver lettere at leve med den. Medicinsk behandling kan være nødvendigt, især ved Tourette+ og ved sværere tics.

Vi lægger et program, som både inkluderer udredning og behandling. Det er vigtigt, at der foretages en omfattende og grundig undersøgelse ved behandlingens start for at kunne tilrettelægge behandlingen bedst muligt i forhold til det individuelle behov. Derfor består den indledende undersøgelse både af samtale med psykiater og psykolog.

Psykiateren indhenter anamnese (sygdomshistorie) og laver en diagnostisk vurdering af den psykiatriske lidelses type og sværhedsgrad. Psykiateren forholder sig også til, om der er tale om flere andre samtidige psykiatriske sygdomme.

Psykologen laver, ved hjælp af standardiserede tests og interviewguides, en psykologisk vurdering af den enkeltes problemstillinger, herunder motivation og i visse tilfælde personlighedstræk og kognitive ressourcer.

En fast del af behandlingen er individuelle samtaler hos psykolog. Samtaleforløbet er individuelt tilrettelagt og med fokus på den psykiatriske lidelse og de vanskeligheder, som følger med denne, såsom forskellige tanker og følelser, der både kan bidrage til og kan fastholde lidelsen.

Desuden er der mulighed for samtaler med, og undervisning af, familie, ægtefælle, kæreste og børn.

Målet med behandlingen er symptomlindring og bedre funktion i hverdagen.