Andreas Noer Snorgaard

Speciallærer og skoleansvarlig i Dagafsnittet

Jeg blev færdiguddannet lærer i 2015. Jeg har siden arbejdet med specialundervisning og miljøterapi på skole- og dagbehandlingstilbud i en årrække og blev efterfølgende ansat på Hejmdal Privathospital i 2019.

Jeg har stor erfaring med og kendskab til målgruppen i Dagafsnittet, både i forhold til specialundervisning, forældresamarbejde og som støtte-/kontaktperson. Jeg har stærke relationelle kompetencer og er god til at engagere og motivere børn og unge på en måde, der understøtter deres faglige og menneskelige udvikling.

I Dagafsnittet er jeg ansvarlig for al undervisning, skolefaglig testning og -vurdering, samt brobygningen til de dagindlagte børn og unges skoletilbud.

Jeg har erfaring med at undervise i fagene; matematik, dansk, biologi, geografi, fysik/kemi, idræt, natur/teknologi og musik. Undervisningen i Dagafsnittet foregår både individuelt, i mindre grupper og som fællesundervisning.

Jeg bestræber mig på, at børnene får, eller beholder, skoleglæde gennem deres forløb på Hejmdal.

Udover arbejdet i dagafsnittet, er jeg sideløbende VISO-specialist.