Gå til indhold

Forbered dit barn

Her finder du skriftligt materiale som du som forældre kan anvende sammen med dit barn til at forberede dit barn på et forløb hos Hejmdal.

Hejmdal-logo-RGB-small Materiale til dreng, 4-10 år: Holger på Hejmdal
Hejmdal-logo-RGB-small Materiale til pige, 4-10 år: Hannah på Hejmdal
Hejmdal-logo-RGB-small Materiale til børn og unge fra 10 år: Info til dig under 18 år (og til dine forældre)

Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer forældre at forberede jeres barn på, hvad der kommer til at foregå. Ligeledes kan det være vanskeligt at besvare de spørgsmål, som jeres barn stiller jer samt svært at forklare barnet, hvorfor det er nødvendigt med en sådan undersøgelse.

Jeg har skrevet nogle små historier om børn, der er i udredningsforløb på Hejmdal. Det er min forhåbning, at I vil læse historien sammen med jeres barn inden det første besøg hos os, og på den måde forberede jeres barn på, hvad der kan komme til at ske samt afmystificere det at besøge en psykiatrisk klinik/-hospital. I historierne møder vi Hannah og Holger på 8 år, som besøger Hejmdal for første gang. Vi følger dem gennem et udredningsforløb, fra de træder ind af døren første gang, vi er med til indledende samtale og til testning.

Da alle børn er forskellige og har deres individuelle udfordringer, er det naturligvis svært præcis at beskrive, hvad der kommer til at foregå under de forskellige konsultationer på Hejmdal. Jeg har dog forsøgt at gøre det så overordnet som muligt, således at jeres barn vil kunne genkende nogle ting, når I kommer til Hejmdal. Med disse historier kan I forhåbentlig introducere jeres barn til Hejmdal på en positiv og tryg måde, så I kan give jeres barn et bedre forhold til den psykiater eller psykolog, I vil møde, samt til stedet i sig selv. Fortællingen om Hannah og Holger er tiltænkt børn fra ca. 4-10 år, men det vil altid op til dig som forældre at vurdere om dit barn vil profitere af at læse, eller få læst, historierne.

Ligeledes finder du en tekst til børn og unge fra 10 år og op, som er tiltænkt læsning af barnet eller den unge selv, hvor jeg kommer ind på, hvad de forskellige konsultationer kan indeholde, og hvad man kan forvente. Alle børn og unge er forskellige og har alle også forskellige ting, som de synes er svære, som de kan være bange for eller kede af. Derfor er det også svært præcist at beskrive, hvad der kommer til at foregå under de forskellige møder. Jeg har dog forsøgt at beskrive så præcist, som det er muligt, hvad det betyder, at blive udredt hos Hejmdal. På den måde vil barnet og den unge forhåbentlig kunne genkende nogle ting, når I kommer til Hejmdal.

Ina Victoria Haller
Autoriseret psykolog
Børnebogsforfatter