VI HAR AFDELINGER PÅ FREDERIKSBERG, I AARHUS, ODENSE OG AALBORG

Hejmdal Aarhus | HEJMDALHEJMDAL Gå til indhold
  • ÅBEN TELEFONKONSULTATION ER AFLYST D. 12.12. GRUNDET MØDE. DU KAN I STEDET RINGE I MORGEN D. 13.12. MELLEM KL. 10-11.

Hejmdal Aarhus

D. 1. maj 2019 åbnede vores afdeling i Aarhus. Vi holder til på Park Alle 5, st. tv, 8000 Aarhus C.

I klinikken i Aarhus er der tilknyttet specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, psykologer med forskellige specialer og psykiatrisk sygeplejerske.

Du kan læse mere om medarbejderne i klinikken i Aarhus her.

Du kan også møde medarbejdere i klinikken i Aarhus fra vores afdeling på Frederiksberg, som du kan læse mere om her.

Bred vifte af opgaver

I klinikken i Aarhus er der mulighed for tværfaglig børne- og ungdomspsykiatrisk udredning og behandling – både som privat patient, og som led i det udvidede frie sygehusvalg.

Dertil kommer, at vi også varetager almen psykologisk behandling af børn, unge og voksne, der måtte have behov herfor. Der kan være tale om sorg og kriser, mistrivsel eller lettere angst, depression, lettere spiseproblematikker mv.

I samarbejde med lokale folkekirker gennemfører vi en sorggruppe for unge, der har mistet en forælder eller søskende.

Vi løser også supervisions-opgaver for andre fag-professionelle og institutioner, ligesom der udbydes undervisning.

For Familieretshusene (tdl. Statsforvaltning) løser vi børnesagkyndige undersøgelser.

Vi løser også gerne opgaver i samarbejde med kommunale samarbejdspartnere.

For dig som kunde eller patient

Du skal vide, at vi lægger os i selen for at tilbyde dig tryg, god og professionel behandling.

Vi har mange års erfaring med at skabe positive forandringer for børn, unge og familier, der har haft brug for det.

Vi skræddersyr et tilbud til dig, afhængigt af hvad du ønsker hjælp til.

Kontakt os

Du/I er meget velkomne til at kontakte os for information eller et uforpligtende tilbud via vores kontaktformular eller på hejmdal@hejmdal.dk