• Hejmdal vokser - vi søger derfor autoriseret psykolog med erfaring fra psykiatrien og mere arbejdsmarkedsrettede indsatser

    Ansøgningsfrist: 15. december 2023 - samtaler afholdes løbende
    Ansættelsesdato: 1. januar 2023 eller snarest muligt

Tine Eismark

Psykolog
Klinikchef
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ansøgningsfrist:
15. december 2023 - samtaler afholdes løbende

Ansættelsesdato:

1. januar 2023 eller snarest muligt

Autoriseret psykolog med erfaring fra psykiatrien og mere arbejdsmarkedsrettede indsatser, til henholdsvis vurdering, udredning og behandling af voksne på Frederiksberg

Kan du lide at arbejde med mennesker med psykiske lidelser, med et arbejdsrettet fokus? Har du ambitioner om at ville forene behandling med tilbagevenden til arbejdsmarkedet og bedre dagligdagsfunktion? Tænker du helhedsorienteret og har fokus på at inddrage netværket omkring klienten? – Så er det dig, vi har brug for som vores nye psykolog.

Hejmdal vokser, og vi har blandt andet udvidet betydeligt i forhold til vores forløb med arbejdsmarkedsrettede indsatser. Derfor har vi brug for flere psykologer, der ønsker at arbejde med den gruppe af mennesker, der både kæmper med psykiske udfordringer, mulige fysiske udfordringer og nedsat funktionsniveau.

Du vil i stillingen både få mulighed for at lave udredning samt terapeutisk og arbejdsrettet behandling. På Hejmdal behandler og udreder vi voksne med depression, angst, belastningsreaktioner, OCD, personlighedsforstyrrelser, PTSD samt opmærksomhedsforstyrrelser og autisme. Hejmdal samarbejder med regioner, sundhedsforsikringer og kommuner, ligesom vi også hjælper selvbetalende patienter.

Vi søger autoriserede psykologer, der har erfaring med psykiatrisk behandling af patienter, men som samtidig har erfaring med samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som kommuner og forsikringsselskaber i forhold til at få mennesker med fx angst, stress og depression tilbage i arbejde.
Har du erfaring med, og har du lyst til ovenstående, kan vi tilbyde en stilling med blandende opgaver, som sammensættes efter erfaringsniveau og interesseområder hos den rigtige kandidat, men som også levner plads til nyudvikling og helhedsorienterede indsatser.

Voksenteamet er et tværfagligt team, hvor vi samarbejder med speciallæger i psykiatri, specialpsykologer, psykologer og sygeplejersker, ligesom vi har fælles konferencer flere gange ugentligt for at sikre fælles opkvalificering og den faglige standard. Vi tror på, at vi i tværfagligt fællesskab skaber de bedste resultater for vores patienter.

Du kommer ind i et team med et godt sammenhold, med ambitiøse og fagligt dygtige kollegaer, og hvor hverdagen også er hyggelig og social. Tværfaglig og monofaglig sparring og supervision er en del af arbejdet, og vi samarbejder med respekt for alle faggrupper.
Vi har onboardingforløb for alle nyansatte, og der vil være en opstart med en tilknyttet fagmentor samt supervision og oplæring alt efter erfaring og behov.


Vi søger en engageret og proaktiv psykologkollega, der:

  • Har erfaring med udredning og psykoterapi af psykiatriske patienter, og gerne bredt fagligt funderet
  • Erfaring med gruppebehandling og psykoedukation eller interesse i dette
  • Erfaring fra det kommunale, forsikringssamarbejde eller arbejdsmarkedsrettede indsatser
  • Er en dygtig, ambitiøs og dedikeret kollega, der evner og trives med at arbejde med mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser og mange alsidige opgaver
  • Trives med selvstændige beslutninger og opgaver – og som samtidig indgår i en arbejdsplads, hvor konference samt mono- og tværfagligt samarbejde er afgørende
  • Kan trives med at arbejde i en privat virksomhed, hvor kundeservice, forretning og faglighed går hånd i hånd
  • Har en god skriftlighed og journalføringsmoral


Praktiske oplysninger

  • Arbejdstid: Fuldtid / 37 timer eller efter aftale
  • Arbejdssted: Peter Bangsvej 5D, 2000 Frederiksberg
  • Ansættelsesdato: 1. januar 2023 eller snarest muligt
  • Ansøgningsfrist: 15. december 2023 – men samtaler afholdes løbende


Ansøgning

Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning tydeligt beskriver hvad der motiverer dig i jobbet, og hvilke af dine kompetencer som matcher jobbet. Stillingen søges via "Jobindex" logoet på denne side.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikchef, Tine Eismark på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..