• Vi søger kvalificerede og engagerede psykologer, der vil bidrage til udredning og behandling af ambulante, psykiatriske patienter.

    Ansøgningsfrist: løbende
    Ansøgningsfrist: snarest muligt

Iris Dam
Klinikchef
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ansøgningsfrist: løbende
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Erfarne psykologer til udredning og behandling af børn/unge og voksne

Hejmdal vokser - vi har derfor behov for at udvide vores teams. Vi søger kvalificerede og engagerede psykologer, der vil bidrage til udredning og behandling af ambulante, psykiatriske patienter.

Hejmdal Aarhus har eksisteret siden 2019 som en del af en spændende, ambitiøs og kollegial organisation. Vi har afdelinger på Frederiksberg, i Aarhus, Odense og Aalborg, som samarbejder og løser opgaver over hele landet.

I Aarhus-afdelingen er vi 21 faste medarbejdere, der foruden psykologer, tæller sygeplejersker, speciallæger, en specialpædagog og administrativt personale. Klinikken er i vækst, og det er derfor en fordel, hvis du trives i et miljø, hvor alle er med til at bidrage til klinikkens opbygning og kultur. Vi lægger vægt på, at det er rart at komme hos os, uanset om man er patient, pårørende eller personale.

Til vores psykologgruppe ønsker vi os nye kollegaer med erfaring med psykiatrisk udredning og diagnostik samt med behandling af psykiske lidelser. Vi hører gerne fra psykologer, der har erfaring med enten børn/unge eller voksne, eller med begge grupper.

Ligeledes er vi såvel interesserede i psykologer, der gerne beskæftiger sig med både udredning og behandling, som i psykologer, der ønsker at fokusere på den ene del af disse.

Som psykolog hos os skal man kunne møde vores patienter med nysgerrighed, respekt og omsorg, og man skal kunne foretage diagnostiske afvejninger og beslutte retning for en intervention. Alt dette foregår i naturligt samarbejde i et tværfagligt team bestående af psykologer, speciallæger og sygeplejersker.

Tvær- og monofaglig konference, sparring og supervision er en del af arbejdet, og vi samarbejder med respekt for alle faggrupper.

Vi udreder og behandler primært patienter med vanskeligheder indenfor det autistiske spektrum, ADHD/ADD, angst, depression, OCD og belastningsreaktioner; samtidig er det nødvendigt at have viden om øvrige psykiatriske tilstande for at foretage differentialdiagnostiske afvejninger.

Hejmdal Aarhus samarbejder med sundhedsforsikringer, ligesom vi har selvbetalende patienter og samarbejder med Socialstyrelsen i VISO-sager. Vi udfører ligeledes undersøgelser med social- og tilknytningsmæssig kompleksitet i vores samarbejde med kommuner.

Vi søger begejstrede og proaktive kollegaer, der:

  • Er autoriseret psykolog med solid, psykiatrisk erfaring og meget gerne med specialist- eller specialpsykologuddannelse.
  • Brænder for at bruge sine kompetencer til at gøre en forskel for vores patienter i et travlt men altid (om)hyggeligt miljø, der vægter faglig kvalitet og værdsætter nytænkning og sammenhængskraft – også i behandlingen.
  • Er en kompetent, ambitiøs og dedikeret psykolog, der evner og trives med at arbejde med mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser.
  • Holder af såvel selvstændige beslutninger og opgaver som tværfagligt samarbejde.
  • Kan trives med at arbejde i en privat virksomhed, hvor kundeservice, forretning og faglighed går hånd i hånd.
  • Har en god skriftlighed og journalføringsmoral.

Praktiske oplysninger

  • Arbejdstid: Fuldtid
  • Arbejdssted: Skanderborgvej 213, 8260 Viby J.
  • Ansættelsesdato: Snarest muligt
  • Ansøgningsfrist: Løbende ansøgning

Ansøgning

Ansøg via den røde QuickApply-knap her på siden.

Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning tydeligt beskriver, hvad der motiverer dig i jobbet, og hvilke af dine kompetencer som matcher jobbet.

Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i opslaget eller på vores hjemmeside, www.hejmdal.dk, er du velkommen til at kontakte klinikchef Iris Dam på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..