• Hejmdal vokser - vi søger derfor kvalificerede og engagerede psykologer, der vil bidrage til udredning og behandling af børn og unge.

    Ansøgningsfrist: Løbende
    Ansættelsesdato: Snarest muligt

Camilla Holst
Klinikchef
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ansøgningsfrist: Løbende
Ansættelsesdato: Snarest muligt

Erfarne psykologer til udredning og behandling af børn og unge på Frederiksberg

Hejmdal vokser - vi har derfor behov for at udvide vores team. Vi søger kvalificerede og engagerede psykologer, der vil bidrage til udredning og behandling af børn og unge.

Til vores dygtige, ambitiøse og sociale børn- og ungeteam ønsker vi os nye psykologkollegaer med erfaring med udredning og psykiatrisk diagnostik.

Vi søger autoriserede psykologer, der har lyst til at bidrage til udredning af børn og unge, som kan formidle og omsætte udredningens resultater til patienter, pårørende og netværk samt have psykoedukative og/eller terapeutiske forløb med børn, unge og familier.

Du vil primært møde børn og unge med vanskeligheder indenfor det autistiske spektrum, ADHD/ADD, angst, depression, OCD og belastningsreaktioner.

Du vil samarbejde tæt med speciallæger i B&U-psykiatri, specialpsykologer, psykologer og sygeplejersker, som i fællesskab går på arbejde for at gøre en forskel for vores patienter – og det lykkes vi godt med – både på Frederiksberg men også på tværs af landet. Vi tror på, at vi i fællesskab og tværfagligt skaber de bedste resultater for vores patienter og deres familier.

Tværfaglig og monofaglig konference, sparring og supervision er en del af arbejdet, og vi samarbejder med respekt for alle faggrupper.

Hejmdal samarbejder med regioner, sundhedsforsikringer og kommuner, ligesom vi også hjælper selvbetalende familier og patienter og samarbejder med Socialstyrelsen i VISO-sager. Vi udfører ligeledes undersøgelser med social- og tilknytningsmæssig kompleksitet i vores samarbejde med kommuner.

Vi søger begejstrede og proaktive kollegaer, der:

  • Brænder for at bruge sine kompetencer til at gøre en forskel for vores patienter i et travlt men altid (om)hyggeligt miljø, der vægter faglig kvalitet og værdsætter nytænkning og sammenhængskraft – også i behandlingen.
  • Er en dygtig, ambitiøs og dedikeret psykolog, der evner og trives med at arbejde med mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser.
  • Trives med selvstændige beslutninger og opgaver – og som samtidig indgår i en arbejdsplads, hvor konference samt mono- og tværfagligt samarbejde er afgørende
  • Kan trives med at arbejde i en privat virksomhed, hvor kundeservice, forretning og faglighed går hånd i hånd.
  • Har en god skriftlighed og journalføringsmoral

Praktiske oplysninger

  • Arbejdstid: Fuldtid/deltid
  • Arbejdssted: Peter Bangs Vej 5D, 2000 Frederiksberg
  • Ansættelsesdato: Snarest muligt
  • Ansøgningsfrist: Løbende ansøgning

Ansøgning

Ansøg via den røde QuickApply-knap her på siden.

Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning tydeligt beskriver hvad der motiverer dig i jobbet, og hvilke af dine kompetencer som matcher jobbet.

Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i opslaget eller på vores hjemmeside, www.hejmdal.dk, er du velkommen til at kontakte klinikchef Camilla Holst på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..