VI HAR AFDELINGER PÅ FREDERIKSBERG, I AARHUS, ODENSE OG AALBORG

Psykiatrisk privathospital | HEJMDALHEJMDAL Gå til indhold

Om Hejmdal

Udredning og behandling af børn, unge og voksne

Hejmdal er Danmarks største psykiatriske privathospital med afdelinger på Frederiksberg, i Aarhus, i Odense og i Aalborg. Vi er over 50  dedikerede psykologer, psykiatere, sygeplejersker, miljøterapeuter, lærere og administrativt personale der alle kommer med en stærk faglighed og hver dag går på arbejde for at gøre en mærkbar forskel for de mennesker, som kommer til os med alle former for psykiske udfordringer.

Hos Hejmdal handler det hele nemlig om mennesker. Vi har korte ventetider, og vi lægger stor vægt på den tidlige indsats og et helhedsorienteret forløb med mennesket i centrum. Det er vigtigt for os, at du føler dig set og taget i hånden helt fra start, og vi er stolte af at kunne sætte en bred vifte af fagligheder i spil, når vi skal hjælpe dig videre på den bedst mulige måde. Du kan læse om alle vores medarbejdere på denne side.

Hos Hejmdal har vi ikke overenskomst med sygesikringen, og du skal derfor i udgangspunktet selv betale for behandlingen. Men der er flere muligheder for at få tilskud til vores ydelser. Det kan du læse mere om her.

Ved psykiske udfordringer kan det være svært selv at vurdere, om og hvornår der er brug for hjælp. Du er altid velkommen til at kontakte os for en indledende og afklarende snak vedrørende hvilke ydelser der evt. passer bedst til dig. Se vores kontaktoplysninger her.

HEJMDAL ER FOR ALLE

Udover at hjælpe privatpersoner med psykiske udfordringer, tilbyder Hejmdal en række ydelser til virksomheder, regioner, kommuner mm. Blandt andet psykologiske undersøgelser, kurser, oplæg og supervision.

Du kan læse meget mere om, hvad Hejmdal også tilbyder her.