december 2025Deltagere søges til det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt Sweet Dreams Produkt Deltagere søges til det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt Sweet DreamsVi søger børn i alderen 5-12 år, som er diagnosticeret med ADHD/ADD og lider af søvnforstyrrelser, til at deltage i et forskningsforsøg.Vi ønsker at undersøge, om brugen af forskellige typer af dyner kan afhjælpe søvnforstyrrelser hos børn med ADHD/ADD. Deltagende børn får udleveret en dyne som skal benyttes i fire uger. Typen af dyne afhænger af hvilke gruppe, barnet tilfældigt kommer i.Forsøgets betydningResultaterne fra forsøget vil give os viden omkring hvilke hjælpemidler, der kan være effektive ved søvnforstyrrelser hos børn med ADHD/ADD.DeltagelseFor at være med i forsøget, skal du svare på nogle få spørgsmål over telefonen, og du og dit barn skal møde til to besøg. I forsøget skal dit barn sove med en udvalgt dyne i 4 uger. Derudover skal dit barn sove med et aktivitetsur i tre uger. Dette ur registrerer dit barns søvn og skal benyttes i to perioder over forsøgsperioden, som er ca. 5 uger.Besøg 1 foregår på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital. Her vil I få grundig information om projektet og få udleveret et aktivitetsur. Du vil som forælder/ værge skulle svare på nogle spørgeskemaer, det er derfor en fordel hvis dit barn ikke deltager i dette besøg. Besøget tager ca. 1 time.Besøg 2 foregår på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital. I ca. en uge op til dette besøg, skal dit barn have sovet med aktivitetsuret, som skal afleveres tilbage denne dag. Dit barn skal deltage i besøget, da det her skal afprøve forskellige dyner og får lov at vælge én, der skal bruges under forsøget. Dette besøg tager højst 1 time.De sidste to uger af forsøget vil dit barn skulle sove med aktivitetsuret igen. Efter de fire uger er gået, vil vi bede dig om at udfylde et online spørgeskema.Under hele forsøget vil vi bede dig om dagligt at besvare en SMS med ét spørgsmål om brugen af dynen.Du kan altid trække dig selv og dit barn ud af forsøget uden nogle konsekvenser.Forsøget er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond projekt nr. 2096-00071B, Aase og Ejnar Danielsens Fond og UCSF. Det kører frem til foråret 2026. KontaktHvis dit barn gerne vil deltage i forsøget eller hvis I blot vil høre mere om forsøget, er I velkomne til at kontakte forskningskoordinater Elisabeth Ginnerup Læbo på telefon 51197904. Eller skriv til sweetdreams.bispebjerg-frederiksberg hospitaler@regionh.dk, og oplys hvilket tlf. nr., du kan træffes på. Herefter ringer vi dig op.