VI HAR AFDELINGER PÅ FREDERIKSBERG, I AARHUS, ODENSE OG AALBORG

Psykoterapeutisk behandling af depression på Hejmdal | HEJMDALHEJMDAL Gå til indhold

Psykoterapeutisk behandling af depression på Hejmdal

En beskrivelse af de behandlingsformer, som der har vist sig effektive til at reducere depressionssymptomer, og som vi bruger på Hejmdal

Psykoterapeutisk behandling af depression reducerer depressions symptomerne, og det bør overvejes at kombinere psykoterapi og medicinsk behandling.

Mild til moderat depression: individuel faciliteret selvhjælp, computerbaseret kognitiv adfærdsterapi (iKAT), struktureret fysisk aktivitet, gruppe-baseret behandling, selvhjælpsgrupper.

Moderat til svær depression: kognitiv adfærdsterapi (KAT), Interpersonel terapi (IPT), adfærdsaktivering, adfærdsterapi for par, kortvarig psykodynamisk terapi, kombineret behandling, selvhjælpsgrupper.

Inden for de sidste år har nyere psykoterapeutiske metoder vist sig effektive, men metoderne er endnu ikke medtaget i Cochrane og NICE guidelines, da det først er de seneste år, at der er begyndt at blive offentliggjort videnskabelige beviser for metodens effekt. Dette drejer sig blandt andet om MCT – metakognitiv terapi.

KAT – kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er fra midten af 1960’erne blevet meget populær, fordi den har en veldokumenteret og, i forhold til andre terapiformer, er overlegen i behandlingseffekten af mange psykiske lidelser. Hovedformålet er at ændre uhensigtsmæssige følelser og adfærd, der hæmmer klientens livsudfoldelse, er det centrale angrebspunkt i terapien selve tænkningen – kognitionen – som er årsagen til de adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer.

Denne proces er central for vores overlevelse og velbefindende, og har ofte den vigtige funktion at gøre os beredt til at håndtere de situationer, vi står overfor. Problemerne opstår, hvis oplevelsen af virkeligheden, og den betydning den tillægges, giver unødvendig følelsesmæssigt ubehag og hæmmer en persons udfoldelse. Dette sker ved langt de fleste psykiske plager og sygdomme. Den sindslidende har da en konstruktion af virkeligheden, som er baseret på fejlagtige eller uhensigtsmæssige tanker og følelser.

Udviklingen af disse uhensigtsmæssige reaktionsmønstre kan skyldes, at vi tidligere har indlært nogle måder at reagere følelsesmæssigt eller at betragte os selv, andre og verden på, som gav god mening på det tidspunkt, vi lærte dem, men som nu ikke længere er brugbare for os. Det kan også skyldes, at vi er kommet ind i nogle uheldige mønstre, fordi vores tænkning og adfærd er blevet påvirket af nogle særlig stærke oplevelser tidligere i livet.

Vores oplevelse af os selv og verden er aldrig objektiv eller neutral, men påvirkes af fire komponenter – tanker, følelser, adfærd og kropslige signaler. Vores perception er derfor selektiv, idet vi, mere eller mindre ubevidst, konstant udvælger dele af virkeligheden, som på basis af sindsstemning og tidligere erfaring tillægges særlig betydning eller mening.

I en given situation kan vi identificere de fire komponenter, der tilsammen udgør vores oplevelse af situationen. Når vi eksempelvis opfatter noget som farligt (tanke), bliver vi bange (følelser), vores hjerte slår hurtigere (kropsligt signal), og vi forsøger at flygte, gå i forsvar eller gå til angreb (adfærd). Tilsammen forstærker de fire komponenter hinanden og bekræfter os i, at vi er i fare.

MCT – Metakognitiv terapi

​Metakognitiv terapi (MCT) er en ny psykologisk behandlingsmetode overfor psykiske lidelser. Metoden er baseret på en specifik teori om årsagerne til psykiske lidelser, hvor det antages, at det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker, som gør os syge, angste og deprimerede. I stedet er det den opmærksomhed og den mængde af tid, vi bruger på at bearbejde, gruble og bekymre os om negative tanker, som gør os dårlige. Psykiske lidelser menes således, at være kendetegnet af et såkaldt kognitivt opmærksomhedssyndrom (CAS) bestående af bekymringer, spekulationer og grublerier, fiksering af opmærksomhed på trussel og negative følelser, og fejlslåen coping adfærd, der giver bagslag og forværrer problemerne.

Denne uhensigtsmæssige ændring i tankemønstre og opmærksomhedsmønstre skyldes metakognitioner, de tanker vi har om vores tanker eller de metakognitive overbevisninger der styrer vores strategier og guider os til, hvordan vi skal forholde os til og bearbejde vores tanker. Den metakognitive terapeut bestræber sig på, at fjerne CAS ved at hjælpe med, at udvikle nye måder at kontrollere opmærksomhed på, nye måder at forholde sig til negative tanker på, og ved at ændre de metakognitive overbevisninger – tanker om tanker – der giver anledning til de uheldige tankemønstre og opmærksomhedsmønstre.

EFT – Emotions-fokuseret terapi

EFT er en oplevelsesorienteret psykoterapeutisk tilgang, der har sine rødder i den klientcentrerede terapi, gestaltterapien, den nyere emotionsteori og kognitionsforskning. Derudover hviler retningen på et humanistisk eksistentielt menneskesyn og den fænomenologiske metode.

EFT ser vores følelser som et indre navigationssystem. Det er vores følelser, der fortæller om noget er vigtigt, godt, svært eller farligt. De er signaler der giver os mulighed for at kende vores behov og hvordan vi kan handle i en given situation.

Terapiformen fokuserer på at hjælpe mennesker med at blive opmærksomme på og udtrykke deres følelser, at lære at acceptere og regulere dem og at kunne reflektere over dem for at danne mening og eventuelt transformere dem.

Mange mennesker har på forskellig vis lært at holde deres følelser tilbage, bytte følelser ud med andre følelser eller slet ikke at mærke dem. Man kan også have lært at finde andre måder at beskytte sig på, for at tilpasse sig omgivelserne. Senere i livet kan det, der engang var en virksom og nødvendig selv-beskyttelses-mekanisme, blive problematisk for én selv og for samspillet med andre mennesker og kan i sidste ende lede til meningsløshed, stress og depression.

I EFT vægtes det trygge, empatiske rum og den gode relation mellem terapeut og klient højt og anses som en forudsætning for et udbytterigt terapeutisk arbejde. Det er essentielt i EFT at arbejde helhedsorienteret med både følelse, krop og tanke.

Terapeuten følger og spejler klienten fra øjeblik til øjeblik, og når det relationelle niveau anses som veletableret, skærpes fokus på en mere aktivt guidende interventionsform fra terapeutens side. Der foreligger specifikke interventionsmodeller, herunder stoleterapi, der forskningsmæssigt har vist sig at være yderst effektive i arbejdet med svære følelser og uhensigtsmæssige mønstre i menneskers liv.

Narrativ terapi

Narrativ terapi er en terapeutisk retning, der handler om, at enhver identitet eller selvfortælling er skabt i en kultur af dominerende normer og forestillinger om det gode liv. Kulturen påvirker vores syn på os selv, på andre og på de valg, som er mulige. Enhver kultur indeholder fortællinger, som retfærdiggør og begrunder kulturens handlinger, herunder dens uoverensstemmelser og uretfærdigheder. I narrativ terapi er det igennem fokus på klientens ”fortællinger”, selvforståelse m.m., at handlinger og problemer får deres mening og deres betydning.

Udgangspunktet for narrativ praksis er således, at de fortællinger, vi har om os selv og andre, er afgørende, fordi fortællingerne er med til at skabe mening og mulige handlinger.

En person, som lider af angst, depressioner eller utilstrækkelighedsfølelser, ser måske enhver af sine handlinger som bevis på, at personen virkeligt ikke dur til noget og faktisk er en stor fiasko, som alle kan gennemskue. Personen har højst sandsynligt ikke øje for handlinger og initiativer, der falder uden for temaet eller kategorierne angst, deprimeret og uduelig.

Narrativ terapi har også sit fokus på traumatiserende oplevelser, som mennesker har haft, og hvorigennem de føler sig defineret. Det kan være oplevelser i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen eller i andre institutionelle sammenhænge, i idræts- eller fritidsklubber af at være blevet holdt uden for, mobbet eller på anden vis være blevet marginaliseret eller negativt defineret. Eller der kan være tale om andre former for overgreb, der har været traumatiserende.

Behandling med narrativ terapi

Det er antagelsen i narrativ terapi, at man kan have for få og for tynde konklusioner om sin identitet, om hvem man er som menneske, og om hvem og hvad andre mennesker i ens liv står for og vil. Det er et af hovedformålene i narrativ terapi at medvirke til at gøre de fortællinger tykkere, som kaldes foretrukne fortællinger, og som omhandler det, der er vigtigt for én i livet.

Det narrative perspektiv tager udgangspunkt i de problemer, som mennesker oplever i deres liv. Gennem samtalen om problemer, finder man frem til det, der er vigtigt i livet. Narrativ terapi handler om at skabe flere mulige fortællinger og herigennem mere frihed. Dette sker i den narrative terapi både gennem nedbrydning af dominerende negative fortællinger og gennem opbygning af mere brugbare og foretrukne fortællinger og hermed handlinger.

Begrebet Eksternalisering spiller en afgørende rolle i nedbrydning af dominerende fortællinger i narrativ terapi. Eksternalisering handler om, at mennesker ikke ligestilles med fortællingen om dem. Eksternalisering formår at adskille personen og problemet, og i denne sproglige adskillelse opstår muligheden for at finde egne færdigheder og værdier i relation til vanskelighederne. Det er i terapien vigtigt at synliggøre det, som er vigtigt, nødvendigt og som betyder noget for et menneske og at bidrage til, at det bliver muligt at leve tættere på disse værdier.

Konkrete metodiske greb – positionskort

Michael White anvender kort-metaforen til at beskrive en række praktiske fremgangsmåder i narrativ terapi, når man skal finde vej i de landskaber, som narrativ terapi opfatter livet som inddelt i:

Positionskort 1 Det første trin handler om at få navngivet problemet: «Hvad vil du kalde det, der plager dig? Hvad vil du kalde den situation, du står i? Hvad vil være et godt oplevelsesnært navn for det, som trykker dig?» «Hvilken slags angst, depression eller stress taler vi om? Har den nogen nærmere karakteristika? Terapeuten stiller spørgsmål og dokumenterer på en stor tavle (som kan fotograferes og billedet gives til personen) personens egne ord. Hele navngivningsaspektet og den dermed følgende begrebsdannelse spiller en central rolle i narrativ terapi. Det er igennem navnet, eller eventuelt via en metafor for problemet, og den fortælling, der er forbundet med dette navn på problemet, at både personen og problemet får identitet. Derigennem kan personen bedre adskille sig fra problemet og forholde sig til det.

Det andet trin i positionskort 1 består i at undersøge effekten af problemet på personen selv, på personens tanker, følelser, ro, uro, nattesøvn, appetit, sexliv, velvære, på personens relationer, arbejdsglæde og generelle velvære.

Det tredje trin består i at invitere personen til at evaluere effekten af problemet, at tage en position i forhold til problemet: Hvad synes du om, at «XX» (problemets navn) har disse effekter? Er der noget, der måske er godt? Er der noget, du ikke er så glad for? Eller måske lidt af begge dele?

Det fjerde trin er måske det aller vigtigste, idet personen bliver bedt om at begrunde sin evaluering af problemet: «Har du en fornemmelse af, hvorfor du synes, som du gør? Har du en fornemmelse af, hvad det er, der er vigtigt for dig, siden du synes, som du gør?»