VI HAR AFDELINGER PÅ FREDERIKSBERG, I AARHUS, ODENSE OG AALBORG

Skal barnet deltage i en tilbagemelding? | HEJMDALHEJMDAL Gå til indhold
  • ÅBEN TELEFONKONSULTATION ER AFLYST D. 12.12. GRUNDET MØDE. DU KAN I STEDET RINGE I MORGEN D. 13.12. MELLEM KL. 10-11.

Skal barnet deltage i en tilbagemelding?

Mange forældre er i tvivl om, hvorvidt deres barn skal deltage i den tilbagemeldende samtale, hvor fagpersonen giver det endelige svar på udredningen.

Der findes ikke noget definitivt svar på, hvorvidt barnet skal deltage i tilbagemeldingen eller ej. Det er i vid udstrækning op til jer og jeres vurdering af jeres barns modenhed og behov for at være til stede.

Vi plejer at sige, at fra 10-12 år og opefter kan barnet, hvis ønsket, deltage. Men det afhænger meget af, hvad I vurderer, da I kender jeres barn bedst.

For nogle børn er konklusionen i en tilbagemelding ikke noget chok – for andre vil det være for voldsomt.

For jer som forældre kan det være en fordel, hvis barnet ikke deltager, da I så vil kunne koncentrere jer om at modtage informationerne og eventuelt reagere selv, uden at skulle tænke på barnet i alt dette.

Selvom fagpersonen tilretter sin information alt efter de tilstedeværende, vil der fagligt være behov for at få fortalt jer som forældre i præcise vendinger, hvad konklusionen på udredningen bliver. Der vil blive anvendt fagord og drøftet implikationer, muligheder og øvrig relevant information. Er det jeres oplevelse, at dette i bund og grund ikke er meningsfuldt at overvære for barnet, bør I komme til tilbagemeldingsamtalen uden barnet.