NU ER HEJMDAL OGSÅ ÅBNET I AARHUS OG AALBORG

Supervision og egenterapi | HEJMDAL Gå til indhold
  • Vi har desværre haft nedbrud på vores "Kontaktformular". Har du skrevet til os via hjemmesiden uden at høre svar, bedes du genfremsende. Vi beklager dybt.

Supervision og egenterapi

Vores specialistuddannede psykologer og specialpsykologer tilbyder supervision og egenterapi.
Supervisionen har psykiatrisk, diagnostisk og behandlingsmæssigt fokus og retter sig både mod børn og voksne.

Slow-open gruppekoncept

Er du autoriseret psykolog og i gang med specialistuddannelsen for voksne og mangler i den forbindelse ekstern supervision i gruppe, kan du komme med i vores slow-open gruppekoncept fra midt maj og få dækket lige præcis det antal timer, som du mangler.

Vores supervisor er specialist i psykoterapi for voksne og  er uddannet indenfor CBT og MBT og superviserer både individuelle forløb og gruppeforløb. Der vil ligeledes være mulighed for at få videosupervision, hvis du mangler eller ønsker det.

Kontakt os for pris.

Supervisionen forestås af:

Mehrak Lykkeberg Salimi – specialist i psykoterapi

Annemette Dalsgaard Jensen – specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykoterapi

Susanne Lindegaard Jensen – specialist i børne- og ungdomspsykiatri, specialpsykolog

Rikke Engelbrecht – specialist i klinisk børneneuropsykolog

Er du på vej til autorisation:

Supervision:

Hos os kan du få individuel supervision såvel som gruppesupervision på både udredning og behandling. Ift. gruppesupervision er det mest optimalt, hvis du selv har fundet sammen med flere, der kan starte og slutte samtidig. Men hold også øje med vores hjemmeside ift. løbende supervisionsgrupper, hvor der kan blive ledige pladser, som vi vil annoncere.

Egen-terapi:

Ti af dine supervisionstimer kan bruges til egen-terapi, som vi også tilbyder hos vores psykologspecialister. Kontakt os for at få et samlet tilbud. Vær opmærksom på at flere arbejdspladser betaler  mellem 5-10 timers egen-terapi gennem forsikringen.

Er du i gang med specialistuddannelsen:

Supervision:

I forbindelse med specialistuddannelsen kan vi ligeledes tilbyde supervision af både behandling og udredning indenfor voksenområdet såvel som børne- og ungeområdet. Primært individuelt men hvis du selv finder flere, der vil i gruppesupervision, er det bestemt også en mulighed.

Egen-terapi eller feedback på egen stil:

Du kan gå i egen-terapi eller få feedback på egen stil, som er et krav for at blive specialistgodkendt. Kontakt os for at få et tilbud på de antal timer, du mangler eller et samlet tilbud for alle 80 sessioner.

Skal vi sammensætte et uforpligtende tilbud til dig, så skriv en mail til hejmdal@hejmdal.dk og beskriv dit behov.