december 2025Det vigtigste at vide om søvn Børn Hvorfor er søvn vigtig for os?Søvn er en aktiv og livsvigtig proces, hvor kroppen og hjernen restituerer. Når vi sover, bearbejder hjernen dagens indtryk, hukommelsen styrkes, og kroppen genopbygger sig selv. Søvn er med til at regulere vores følelser, styrke immunforsvaret, balancere hormoner og sikre energi og koncentration i hverdagen. Uden tilstrækkelig søvn bliver vi mere sårbare over for stress, sygdom og psykiske belastninger. Hvad sker der når søvnen drillerSøvnløshed er et almindeligt fænomen, som mange oplever i kortere perioder, ofte i forbindelse med stress, sygdom eller livsændringer. For de fleste vender søvnen tilbage, når problemet er løst eller kommet på afstandMen for nogle bliver søvnproblemerne ved. Undersøgelser viser, at 10–15 % af befolkningen lider af kronisk søvnløshed, og at kvinder og ældre er særligt udsatte.Når søvnen er forstyrret over længere tid, kan det føre til træthed, nedsat koncentration, hukommelsesproblemer, øget impulsivitet, humørsvingninger, irritabilitet og bekymringer om søvnen i sig selv. Det kan også påvirke vores fysiske helbred, indlæringsevne og generelle livskvalitet. Hvordan kan en diagnose påvirke søvnen? Børn med neurodivergente profiler, som fx ADHD, autisme eller sensoriske udfordringer, har ofte en anderledes døgnrytme og kan være mere følsomme over for lys, lyde og berøring.Det kan gøre det svært at falde i søvn, sove igennem eller vågne udhvilet. Mange oplever også tankemylder, uro eller angst ved sengetid. Studier viser, at op mod 80 % af børn og unge med autisme og/eller ADHD har søvnproblemer. Derfor er det vigtigt at tilpasse søvnstrategierne til det enkelte barns behov og skabe trygge, forudsigelige rammer omkring søvnen. Søvn og børn og unge Børn og unge har brug for mere søvn end voksne, både i antal timer og i kvalitet. Søvn er afgørende for vækst, indlæring, følelsesmæssig regulering og generel trivsel. Når søvnen fungerer, har barnet eller den unge bedre forudsætninger for at koncentrere sig, håndtere følelser og være i balance i hverdagen.Selv små søvnunderskud kan påvirke humør, opmærksomhed og energi. For unge kan søvnproblemer også hænge sammen med ændringer i døgnrytmen, øget skærmbrug og sociale krav, som gør det svært at falde i søvn i tide og få nok søvn i en travl hverdag.Det er vigtigt at huske, at søvnbehovet varierer fra person til person, og at gode søvnvaner og trygge rammer gør en stor forskel. For nogle børn og unge kræver det ekstra støtte og tilpasning at finde ro og få den søvn, de har brug for. 7 søvnstrategier til neurodivergente børnBørn og unge med fx ADHD eller autisme kan have ændret døgnrytme (fx. forsinket melatonin- eller kortisolprofil), hyppigere natlige opvågninger og større behov for støtte omkring sengetid og opvågning. Tilpas derfor søvnvanerne individuelt efter barnets behov. 1. Skab en fast og tryg rutine Forudsigelighed giver ro. En genkendelig sengetidsrutine hjælper barnet med at falde til ro og føle sig tryg.Afslut dagen med en stille aktivitet som at rydde op eller gøre klar til næste dag. Indfør faste vaner som bad, tandbørstning og toiletbesøg, så barnet ved, hvad der skal ske. Slut af med noget beroligende, for eksempel højtlæsning, massage eller stille musik, og skab en rolig overgang til søvn. 2. Lysstyring: Hjælp kroppen til naturlig søvn Lys har stor betydning for døgnrytmen og for produktionen af melatonin, som hjælper kroppen med at falde i søvn.Begræns skærmtid mindst én time før sengetid, da det blå lys fra skærme hæmmer melatoninproduktionen. Brug dæmpet belysning i varme toner om aftenen, og overvej natlamper med rødt lys for at skabe tryghed i værelset uden at forstyrre søvnen. 3. Kropslig tryghed med kugledyner og soveposer Mange neurodivergente børn oplever uro eller angst ved sengetid, og her kan kropslig tryghed gøre en stor forskel. Kugledyner eller soveposer giver en beroligende følelse af ro og sikkerhed. Den indkapslende fornemmelse hjælper med at aktivere det parasympatiske nervesystem og skabe afslapning. Studier viser, at brug af kugledyner kan forbedre søvnkvaliteten og reducere søvnløshed. 4. Skiftet fra aktivitet til ro Mange neurodivergente børn har svært ved at gå fra en aktiv tilstand til afslapning, og det kan gøre sengetid udfordrende. Introducer en overgangsaktivitet mellem dagens aktiviteter og sengetidsrutinen, for eksempel stille puslespil, tegning eller læsning af en bog. Disse neutrale aktiviteter hjælper med at skabe en glidende overgang til søvn og reducerer risikoen for overstimulering. 5. Skab et beroligende søvnmiljø Søvnmiljøet har stor betydning, især for børn med sensoriske udfordringer. Sørg for, at værelset er fri for forstyrrelser, og fjern distraktioner som nataktive kæledyr eller legetøj, der larmer. Brug white noise eller rolige lyde til at maskere pludselige lyde, og hold værelset køligt, dæmpet og roligt. 6. Kend dit barns træthedstegn Det er vigtigt at reagere på dit barns signaler for træthed for at undgå overtræthed. Tegn som gnubning af øjne, ændret kropsholdning eller irritabilitet kan betyde, at barnet er klar til at sove. Ignoreres disse tegn, kan det blive endnu sværere for barnet at falde til ro. 7. Alternative strategier til ro og afslapning Når de klassiske metoder ikke er nok, kan du prøve andre beroligende tiltag. Kamillete eller baldrian kan have en mild beroligende effekt, men vælg altid koffeinfri te. En blid massage eller en guidet kropsscanning kan hjælpe barnet med at finde ro i kroppen og kan med fordel være en fast del af sengetidsrutinen. Lavendelolie kan bruges sparsomt på sengetøj eller som duft i rummet for at fremme afslapning. Hvor meget søvn har børn og unge brug for?0-3 måneder 14-17 timer –Søvncyklussen er uregelmæssig, og børn kan have brug for hyppige hvil. Skab ro med dæmpet belysning og faste putterutiner. 4-11 måneder 12-15 timer – Støt regelmæssig søvn ved at indføre rutiner og beroligende aktiviteter. Sensorisk tryghed som soveposer kan hjælpe.1-2 år 11-14 timer – Sørg for en fast rytme med regelmæssige sengetider og en rolig middagslur. Kugledyner kan støtte ro ved sengetid.3-5 år 10-13 timer – Begræns overstimulering om aftenen, og brug overgange mellem aktive og rolige aktiviteter. Faste putterutiner er vigtige.6-12 år 9-11 timer – Vær opmærksom på skærmbrug, især én time før sengetid. White noise og kropsscanning kan hjælpe med afslapning.13-18 år 8-10 timer – Mange teenagere har svært ved at falde i søvn tilstrækkeligt tidligt. Støt en konsekvent døgnrytme og skab rammer for færre skærme om aftenen.