marts 2025Har du et barn i mistrivsel? Børn Mistrivsel kan have mange ansigter – og det er ikke sikkert dit barn har sproget til at fortælle dig om det.Når dit barn ikke trives, kan det komme til udtryk på mange måder, og det er ikke altid, at man som forælder kan forstå eller aflæse, hvad der er på spil. Mange forældre oplever som noget af det første, at deres barn ændrer adfærd, får lavt selvværd, oplever fysiske symptomer, bliver ængstelige eller mere indadvendte, når trivslen er udfordret. Det skaber naturligvis en masse bekymring, når ens barn ændrer adfærd, og det medfører ofte magtesløshed, fordi det er svært at vide, hvad man skal gøre.Det er vigtigt at huske, at mistrivsel ikke nødvendigvis betyder, at barnet har en diagnose eller skal udredes. Mistrivslen kan være et udtryk for, at der er nogle belastende omstændigheder omkring barnet, som de reagerer på. Hvornår bør man være opmærksom som forælderFor at vurdere dit barns trivsel kan du se på, om barnet er glad, og om de følger den faglige, motoriske og følelsesmæssige udvikling, som er typisk for deres alder. Du kan også observere, om barnet sover, spiser tilstrækkeligt, og om der er energi til at lege, gå i skole og være sammen med venner. Hvis der er udfordringer på et af disse områder, kan det være de første tegn på mistrivsel.Andre tidlige tegn på begyndende mistrivsel kan være:Barnet har ikke lyst til at komme i skole eller institution.Der opstår flere konflikter derhjemme, end hvad der synes almindeligt i jeres hverdag.Barnet har svært ved at falde til ro eller fokusere.Barnet kan have uro i kroppen, virke fraværende eller får tendens til at isolere sig.I nogle tilfælde kan mistrivsel have stået på over en længere periode, og som forælder kan det føles som en lang proces med bekymringer, og forsøg på at finde de rette løsninger. Det er ikke usædvanligt at føle sig magtesløs og frustrerede over ikke at kunne finde den rigtige vej for barnet.Når mistrivslen når et kritisk punkt, ser vi typisk:Massivt skolefravær.Nedsmeltninger og store konflikter.Undgåelsesadfærd, hvor selv små hverdagskrav føles uoverkommelige.Social isolation.Fysiske symptomer som hovedpine, mavesmerter og påvirket søvn.Hvad kan du selv gøre?Først og fremmest er det vigtigt at få afklaret, hvad mistrivslen er udtryk for. Det er en god ide at opsøge sparring med en fagperson. Det kan fx være skolens AKT lærer, skolens psykolog, egen læge eller sundhedsplejerske.Hvis du som forælder er bekymret, eller hvis situationen ikke forbedres, er det vigtigt at søge hjælp fra en professionel. Tidlig professionel hjælp kan være nøglen til at hjælpe dit barn videre. Hvordan kan vi hjælpe?Vi kan hjælpe jer gennem en vurderende samtale, hvor vores fagpersoner via en samtale med jer og barnet kan vurdere, hvorvidt der er grundlag for udredning eller behandling.Eller en speciallægekonsultation, hvor en børne-ungdomspsykiater vurderer barnets tilstand og eventuelle psykiatriske udrednings- eller behandlingsbehov.