Praktisk information for patienterAfbud og udeblivelserAfbudVi har stor forståelse for, at du kan være nødsaget til at melde afbud. Af hensyn til vores andre patienter og daglige drift er det vigtigt, at du melder afbud i så god tid som muligt – og senest 24 timer inden aftalt tid.Hvis du ønsker at melde afbud, kan du gøre det via vores kontaktformular eller på telefon 36 16 05 00.Bemærk at afbud skal ske senest 24 timer før din konsultation, da den ellers betragtes som ikke rettidigt afbud.Aflyste konsultationer kan betyde, at dine efterfølgende konsultationer må rykkes, da rækkefølge og intervaller mellem dine konsultationer, kan have betydning for din udredning – eller behandlingsforløb. Ikke rettidigt afbud eller udeblivelseHvis du selv betaler for dit forløb og melder afbud senere end 24 timer før din aftalte konsultation eller udebliver, vil du blive opkrævet fuldt honorar, og vi fremsender en faktura til dig på det påkrævede beløb.Hvis du er dækket via din private sundhedsforsikring, gælder som udgangspunkt samme regler og vilkår, som hvis du selv betaler for forløbet.Sker gentagne afbud eller udeblivelser, kan vi se os nødsaget til at afslutte dit forløb hos os. Ventetider og afbudslisteVentetiderne kan variere, afhængigt af den klinik du skal til, og om du venter på en udredende eller behandlende konsultation. Vi bestræber os på at tilbyde meningsfulde og effektive patientforløb, og vi arbejder løbende på at sikre, at ventetiderne holdes nede. Vi forstår, at ventetid kan være en udfordring, og vi gør vores bedste for at give dig en så hurtig og tryg oplevelse som muligt.Hvis du har spørgsmål om ventetiden i din specifikke klinik, eller du ønsker at komme på vores afbudsliste, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 36 16 05 00.