november 2025Følelsesgruppe til børn og unge i Odense – Lær om følelser Produkt Følelsesgruppe til børn og unge i Odense – Lær om følelserMange børn og unge har udfordringer med at genkende, forstå og aflæse følelser, både hos sig selv og hos andre. Når det er svært at forstå egne og andres reaktioner, kan det påvirke trivsel og gøre sociale situationer udfordrende. Det kan blive vanskeligt at skabe og fastholde venskaber, og i nogle tilfælde kan det medvirke til psykiske lidelser.Formål med gruppenVi har skabt denne gruppe for at hjælpe unge med at forstå alle de følelser, vi mennesker oplever. I gruppen arbejder vi med at genkende og adskille følelser, både som de føles indeni, og som de viser sig hos andre. Vi hjælper de unge med at sætte ord på deres følelser, hvad enten de opleves enkeltvis, samtidigt eller med forskellige udtryk og styrker.Når unge lærer at genkende og kategorisere deres følelser, og at aflæse andres, kan det skabe en vigtig beskyttelse mod mistrivsel eller psykiske udfordringer.MålgruppeGruppen er for børn og unge i alderen 10-14 år med normal begavelse, som er i følelsesmæssig mistrivsel, oplever generel ængstelighed eller har symptomer på angst eller depression. Praktisk om forløbetForløb for børn og unge Forløbet består af syv sessioner. Hver session varer i alt 60 minutter, fordelt på to gange 30 minutter med en pause på 10 minutter imellem. Sessionerne ligger hver anden uge fra kl. 13.15 til 14.45.Forløb for forældre Forældrene deltager i tre sessioner á 60 minutter. Den første session ligger inden opstart af børne-/ungeforløbet, den anden mellem barnets 2. og 3. session, og den tredje mellem 6. og 7. session. Alle forældresessioner afholdes kl. 13.15 til 14.15.HvorAlle sessioner afholdes fysisk i klinikken på Rytterkasernen 21, 1. sal, 5000 Odense C.PrisPrisen for et fuldt forløb, med 7 sessioner til barnet eller den unge samt 3 forældresessioner, er 8.500 kr.TilmeldingDu kan tilmelde dig via vores kontaktformular, hvor du vælger “Jeg ønsker at tilmelde mig et forløb”. Herefter vil du blive kontaktet ift. ledige pladser og opstart. Mere om gruppeforløbetHvordan arbejder vi med følelser i forløbet? I vores gruppeforløb arbejder vi sammen om at lære om følelser på en udviklende og tryg måde. Vi arbejder med at genkende og forstå de forskellige følelser, hvordan de kan mærkes forskellige steder i kroppen, og vi taler om, at følelser kan føles både store og små.Vi udforsker emner som venskaber og misforståelser i fællesskab og ser på, hvordan man håndterer konflikter med andre. Gennem nysgerrige samtaler og eksempler, hvor følelserne bliver omdrejningspunkt, får de unge mulighed for at udtrykke sig og forstå hinanden. Børnene og de unge vil også deltage i aktiviteter, der viser, hvordan følelser forsøger at hjælpe os, hvordan følelser kan forstås som en vejrudsigt, eller hvordan musik kan vække forskellige følelser.Hvilke konkrete værktøjer får de gennem forløbet? Gennem forløbet lærer de unge at forstå deres egne følelser bedre og får kendskab til fx vejrtrækningsøvelser og små afslapningsøvelser.Gruppen giver også de unge mulighed for at lære, hvem der støtter dem i deres liv og udvikling, og hvordan de kan arbejde med at forudse følelser, både hos sig selv og andre. Alt dette foregår i et trygt fællesskab med jævnaldrende, ledet af to af vores behandlere.Hvilken rolle spiller I som forældre i forløbet? Vi lægger stor vægt på, at I som forældre er en aktiv del af barnets eller den unges forløb. Jeres indsigt og støtte er vigtig for, at barnet trives og får mest muligt ud af forløbet. Derfor har vi planlagt tre særlige sessioner kun for jer.I disse sessioner får I mulighed for at blive klædt på til forløbet, så I kender formålet og får redskaber til at støtte barnet bedst muligt. Undervejs følger vi op på, hvordan det går, og justerer, hvis der er behov. Samtidig styrker vi samarbejdet ved at dele erfaringer og besvare spørgsmål, så I føler jer trygge og inddraget hele vejen.Sessionerne ligger før opstart, mellem barnets 2. og 3. session samt mellem 6. og 7. session. På den måde sikrer vi, at I er med fra start og kan følge udviklingen undervejs.