februar 2026Psykoterapi Produkt Psykoterapi hos Hejmdal – her er du i trygge hænder, også hvis der er noget andet på spilHos Hejmdal tilbyder vi psykoterapi, hvor du sammen med en psykolog arbejder med de udfordringer, du oplever i dit liv. Gennem samtalerne får du konkrete redskaber og strategier, samtidig med at der arbejdes terapeutisk med det, der ligger bag dine reaktioner, mønstre og belastninger. Vi er optagede af, at du hurtigt oplever positive resultater med din behandling, og vores behandlere er trænet i at vurdere effekt og tilpasse terapien efter det.Formålet med psykoterapien er ikke blot lindring af symptomer, men at støtte dig i at opnå bedre trivsel, øget selvforståelse og mere bæredygtige måder at være i dit liv på, også når du er færdig med behandlingen. Vi tager altid udgangspunkt i din situation og tilpasser forløbet efter dig og dine behov. En helhedsorienteret tilgangNoget af det, vi er særligt optagede af på Hejmdal, er at arbejde helhedsorienteret. Det betyder, at vi ikke betragter dine udfordringer som en isoleret problemstilling, men ser på hele den sammenhæng, du er en del af, og som kendetegner dine udfordringer.Hvis du for eksempel oplever stress eller overbelastning, angst eller depressive symptomer, og der ikke er nogen tydelig ydre belastning, som forklarer din tilstand, eller hvis symptomerne gentager sig over tid, forholder vi os nysgerrigt til, om der kan være andre bagvedliggende årsager. For nogle handler det ikke kun om livsomstændigheder, men om måden nervesystemet reagerer på, eller om en underliggende sårbarhed.Det er vigtigt for os, at du bliver taget seriøst, og at vi ikke nøjes med at lindre symptomerne, men også undersøger, hvad der reelt er på spil. Tværfaglighed og mulighed for udredningHvis vi undervejs i et terapeutisk forløb vurderer, at der kan være grundlag for at undersøge, om der ligger en egentlig psykisk lidelse bag dine udfordringer, har vi den fordel, at Hejmdal har både psykologisk og psykiatrisk ekspertise.Vi arbejder tværfagligt og kan, i dialog med dig, henvise videre til en udredning, hvis det giver mening i din situation. Vælger du en udredning hos os, betyder det, at du ikke skal starte forfra et nyt sted. Du bliver fulgt af fagpersoner, der allerede kender dig og din historie, og udredningsforløbet skræddersys, så det passer til dig og dér, hvor du er i dit liv.Hvor Vi tilbyder psykoterapi på alle vores klinikker, som er placeret på Frederiksberg, i Odense, Aarhus og Aalborg.Pris Prisen for en psykoterapi er 1.500 kr. og sessionen varer ca. 45 minutter.Hvordan booker jeg en tid? Du kan booke en tid ved at ringe på +45 36 16 05 00 eller via vores kontaktformular, hvor du vælger “Jeg ønsker at blive kontaktet mhp. en vurderende samtale eller speciallægekonsultation”. Herefter vil du blive kontaktet i forhold til ledige tider og opstart.Bemærk at for at modtage terapi hos Hejmdal skal du først visiteres gennem en vurderende samtale.Vurderende samtaleFørste skridt til psykoterapiHos Hejmdal starter et psykoterapeutisk forløb altid med en vurderende samtale. Formålet med samtalen er at sikre, at du får den rette hjælp på det rette tidspunkt og i den rette form.I samtalen taler vi om dine aktuelle udfordringer, hvordan de påvirker din hverdag, hvad du tidligere har forsøgt, og hvilken type hjælp der vil være mest hensigtsmæssig for dig. For nogle er psykoterapi det rette næste skridt, mens andre har behov for en anden eller supplerende indsats. Den vurderende samtale hjælper os med at møde dig med den løsning, der passer bedst til din situation. Læs mere og book tid Kontakt os og find din nærmeste klinikKontakt os for at bestille en tid eller find information om vores fire klinikker på Frederiksberg, i Odense, Aarhus og Aalborg. Kontakt os Find klinik