marts 2025Der er opstået spørgsmål til dit medicinforløb Voksne Medicinjustering og kontakt til din behandler mellem planlagte kontrollerMedicinjustering skal altid foretages i forbindelse med en konsultation hos en sygeplejerske eller læge.Har du brug for en hurtigere tid til medicinkontrol, beder vi dig kontakte patientservice på 3616 0500. Vær opmærksom på, at ekstra konsultationer ud over dem, der er inkluderet i forløbet, vil medføre en ekstra udgift.Bekymringer om bivirkninger ved din medicinske behandlingHar du henvendelser af akut karakter, bedes du kontakte din egen læge, da vi ikke tilbyder akut funktion. Hvis det er uden for lægens åbningstid, skal du kontakte Lægevagten i jeres region.Hvis du er bekymret for selvmordstanker eller akutte psykiske bivirkninger, skal du kontakte den psykiatriske skadestue eller akutmodtagelsen.ReceptfornyelseLægevejen giver dig mulighed for at kommunikere med din sygeplejerske eller læge samt forny dine recepter. Det er dog vigtigt at bemærke, at du kun kan kommunikere med en behandler fra Hejmdal, hvis du allerede er oprettet som patient. Du skal beregne en behandlingstid på op til 5 hverdage.Bemærk, at:Der kan kun bestilles medicin, der allerede er ordineret af lægen, i samme doser og i samme antal som sidst.På Medicinkortet på sundhed.dk kan du følge med i, hvilke recepter der ligger klar til udlevering – på den måde slipper du for at gå forgæves på apoteket.MedicintilskudI nogle tilfælde kan der søges om tilskud til medicinudgifter. Det afhænger blandt andet af typen af medicin, diagnosen, og om der er effekt af medicinen. Du kan høre mere om det ved en medicinkontrol.Der kan søges tilskud til medicinudgifter, når man har en diagnose samt effekt af medicinen. Tilskuddet beregnes ud fra saldo i CTR (Det centrale tilskudsregister). Medicintilskudsbevillinger og CTR-saldo kan findes på www.fmk-online.dk.Du kan søge viden om medicintilskud på www.medicintilskud.dk.Hvis du er i en vanskelig økonomisk situation, kan du søge kommunen om økonomisk hjælp til egenbetaling af medicin.For studerendeAfhængig af din diagnose, dine vanskeligheder og din behandling kan du være berettiget til et handicaptillæg eller SPS-støtte (Støtte til personer med særlige behov) under din uddannelse. Spørg evt. sygeplejersken om dette ved en medicinkontrol.Studerende kan også ansøge om handikaptillæg til SU gennem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.PillepasRejser til Schengen-lande: Pillepasset er gratis og har en gyldighed på 30 dage. Det bestilles på apoteket.dk, og du skal huske at oplyse dit pasnummer.Rejser til- eller via ikke Schengen-lande: Reglerne kan variere fra land til land, så det anbefales at kontakte landets ambassade og/eller udenrigsministeriet for præcise informationer om netop din destination.Ved rejser udenfor Schengen-landene kan en speciallæge ved Hejmdal Privathospital udforme dokumentation (pillepas) til rejsen. Pillepasset kan bestilles telefonisk eller via vores kontaktformular. Vi opfordrer jer til at tage kontakt til os i god tid inden afrejse, da der er håndteringstid til udarbejdelse af pillepas. Pillepasset koster 775 kr.Kørekort og kørselDu må gerne køre bil under behandling med ADHD/ADD-medicin. Ved erhvervelse af kørekort kan det være nødvendigt, at kørekortattesten er udstedt af en psykiater.LivsstilSund kost, regelmæssig motion og gode søvnvaner giver de bedste betingelser for at medicinen har effekt. Du kan få gode råd hos sygeplejersken, når du møder til medicinkontrol.Det er meget vigtigt, at du deler oplysninger om eventuelt indtag af alkohol, nikotin eller rusmidler. Selv små mængder kan have betydning for sikkerheden i din behandling. Hvis det ændrer sig under dit behandlingsforløb, kan du altid trygt give os besked herom.