juni 2025Sådan støtter du dit barn med en diagnose før, under og efter ferien Børn Konkrete råd til før, under og efter ferien for børn med ADHD, ADD og autismeForældre er eksperter i deres eget barn, og meget af det, der fungerer for jer i hverdagen, kan også være en fordel at huske på, når I er på ferie. For når skole og faste rutiner holder pause, kræver det måske ekstra forberedelse, strukturer og støtte, især hvis barnet har en diagnose som ADHD, ADD eller autisme.Ferien kan, ligesom en emneuge i skolen, betyde ændrede rammer og flere ukendte elementer. Alt det, der for mange er en del af det at holde ferie – nemlig at tage dagene, som de kommer, at planlægge mindre og at være spontan. Det er dog ikke altid det, som dit barn med en sårbarhed trives bedst med, og det kan skabe uro, usikkerhed eller overstimulering for barnet. Derfor er det tit en rigtig god idé at bruge lidt tid på at forberede barnet og at skabe tilstrækkelig forudsigelighed og støtte, så barnet føler sig tryg og ved, hvad der skal ske.Herunder finder du råd til, hvordan du bedst kan støtte dit barn i hele feriens forløb – både før, under og efter.Konkrete råd, du som forælder kan bruge før, under og efter ferien.Før ferien: Forberedelse er nøglen Forbered barnet på hvad der skal ske: Fortæl barnet, hvad der skal ske i ferien – og hvornår. Brug evt. en visuel kalender eller dagsplan med billeder og beskrivelser af dagsaktiviteter.Skab overblik med de 10 H’er: Det giver barnet mulighed for at forberede sig mentalt. (Hvad skal vi? Hvor skal vi hen? Hvem skal med? Hvornår? Hvordan? osv.) Download en visuel oversigt over de 10 H’er her.Overfør kendte strategier: Brug de ting, som virker i hverdagen – fx piktogrammer, oversigter, lister eller små påmindelser.Forbered på sanseindtryk: Hvis I skal et nyt sted hen, så kig på billeder sammen, eller lav en lille intro (fx “Her spiser vi morgenmad” eller “Der er mange mennesker i forlystelsesparken”).Lav aftaler sammen: Tal om, hvad barnet kan gøre, hvis det bliver for meget. Lav konkrete aftaler, fx om pauser eller et “helle-sted”.Under ferien: Struktur, pauser og hjælpemidler Planlæg pauser: Sørg for stille stunder på hotelværelset, tid alene eller små pusterum undervejs.Brug hjælpemidler: Høreværn, solbriller, hætte eller en fast yndlingsret fra noget genkendeligt såsom McDonald’s. Det kan skabe tryghed og skærme mod for mange nye sanseindtryk.Tag det i små doser: Introducér nye ting lidt ad gangen, særligt ved større oplevelser eller mange indtryk.Hold fast i velkendte rutiner: Det kan være sengetid, måltider eller faste pauser – også selvom I er væk hjemmefra.Vær realistisk: Måske er én udflugt om dagen nok. Det er bedre, at én ting bliver en succes, end at fem ting bliver for meget.Efter ferien: Hjælp barnet med overgangen Tal om det, der gik godt (og det svære): Hjælp barnet med at forstå og bearbejde oplevelserne.Giv tid til omstilling: Nogle børn har brug for at komme langsomt tilbage til hverdagen.Evaluer sammen: Brug ferien som læring – hvad fungerede godt, og hvad kan I gøre anderledes næste gang?Bevar nogle rutiner: Også selvom det er sidste ferieuge. Sørg for faste tidspunkter at stå op, spise og lave små hverdagsaktiviteter.Forbered barnet på skolestart: Gå måske forbi skolen, tal om den første skoledag, og find skoletasken frem sammen.Download et eksempel på en rejseplanEn konkret rejseplan med tidspunkter og aktiviteter giver barnet overblik og reducerer usikkerhed. Rejseplanen kan bruges som visuel støtte både før og under ferien, så barnet ved, hvad der skal ske, og hvornår der er tid til pauser.I dette eksempel er rejseplanen lavet i PowerPoint, som er en enkel måde at kombinere billeder og tekst på. Det gør det nemt både at tilpasse planen og printe den ud, så den kan tages med på ferien. Download eksempel på rejseplan her Download redigerbar version her Rejse med solsikkesnor i Københavns Lufthavn iHvis I skal ud at rejse, kan det være en hjælp at bruge en solsikkesnor, som signalerer, at barnet har usynlige udfordringer og har brug for ekstra hensyn. Solsikkesnoren er en diskret nøglesnor med solsikke-logo, der gør personale opmærksomme på, at I kan have behov for ekstra tid, støtte eller ro.Solsikkesnoren kan hentes gratis af alle med ADHD, ADD, autisme, angst eller andre diagnoser. Læs mere om solsikkesnoren og hvordan du bestiller den på CPH.dkHusk du er ekspert i dit barn. Brug din viden om dit barn, og tilpas ferien i jeres tempo. En enkelt god oplevelse er bedre end mange, der bliver overvældende.God rejse og god ferie! Gå til side De 10 H’erDe 10 H’er er et enkelt og visuelt planlægningsværktøj, som kan hjælpe barnet med at få overblik over, hvad der skal ske – og dermed skabe ro og forudsigelighed. Ved at besvare spørgsmål som Hvem skal med?, Hvornår skal vi af sted? og Hvordan kommer vi derhen?, kan ferien blive mere håndgribelig for barnet og lettere at forberede sig på. Download oversigt her