Hvad er stress?

Stress er en naturlig del af det at være menneske. Det er kroppens måde at hjælpe os med at handle, når noget kræver vores fulde opmærksomhed. I korte perioder kan stress være både hjælpsomt og nødvendigt.

Men når belastningen varer ved, uden pauser eller mulighed for at hente os selv ind igen, ændrer stress karakter. Den begynder at slide. På kroppen. På hjernen. På følelseslivet.

For mange kommer stress snigende. Små tegn, der bliver overset eller normaliseret, fordi ”det jo bare er en travl periode”. Derfor er det ofte først, når stress fylder så meget, at den ikke længere kan ignoreres, at den bliver taget alvorligt. Og ofte er det faktisk omgivelserne, der først ser, at du er begyndt at kæmpe.

Hvornår skal man tage stress alvorligt?

Det er vigtigt at tage symptomerne på stress alvorligt, også selvom de hver for sig kan virke ”små” eller velkendte. Stress bliver sjældent farlig fra den ene dag til den anden, men når flere symptomer optræder samtidig, varer ved over tid eller begynder at påvirke din hverdag, er det kroppens måde at sige fra på.

Du bør særligt overveje at søge hjælp, hvis du:

  • har haft symptomer i flere uger uden bedring
  • oplever, at pauser, weekender eller ferie ikke længere hjælper
  • føler dig mere og mere drænet, irritabel eller følelsesmæssigt overvældet
  • har svært ved at fungere på arbejde, i familielivet eller socialt
  • mærker, at du “presser dig selv igennem” frem for reelt at have overskud

Jo tidligere stress bliver taget alvorligt, desto lettere er det som regel at skabe varige forandringer, og undgå, at belastningen sætter sig dybere i krop og nervesystem.

Hvordan opstår stress eller overbelastning?

Stress opstår sjældent på baggrund af en enkeltstående årsag. Typisk er der flere faktorer, der er med til at forårsage stressen eller overbelastningen. Helt generelt opstår overbelastning, når krav (både indre og ydre) overstiger de ressourcer, vi har til rådighed. Når vi taler om ydre krav, er der typisk tale om de mere tydelige årsager, såsom overvældende og langvarig travlhed på arbejdspladsen, store skift i livet, skilsmisse, at man er pårørende til en, som er syg osv. Hvorimod indre krav kommer indefra og kan være alt fra perfektionisme, forventningskrav, bekymringstanker og tankemylder. Går man over længere tid og har en ubalance mellem krav og ressourcer, kan man ende med at få længerevarende stress og dermed risikere en sygemelding fra job eller uddannelse.

 

Hvornår kan stress dække over noget andet?

I nogle tilfælde opstår overbelastningen ikke af og nogen åbenlys årsag, men den dækker mere over en følelse af at være lidt overbelastet hele tiden – eller der hvor ”det at være menneske” i sig selv føles overvældende. Her kan der være tale om, at belastningen ikke skyldes nogen eksterne faktorer, men i stedet er en iboende faktor som kan skyldes en bagvedliggende sårbarhed, eller en egentlig psykisk lidelse. Her kan man opleve at behandling gentagne gange kan opleves som en lappeløsning, men ikke som en egentlig behandling der hjælper.

I nogle tilfælde opstår overbelastningen ikke af nogen åbenlys årsag, men den dækker mere over en følelse af at være lidt overbelastet hele tiden, eller der, hvor ”det at være menneske” i sig selv føles overvældende. Her kan der være tale om, at belastningen ikke skyldes ydre faktorer, men i stedet har rod i en bagvedliggende sårbarhed eller en egentlig psykisk lidelse. I sådanne tilfælde kan man opleve, at behandling gentagne gange føles som en lappeløsning frem for en behandling, der reelt hjælper.

Jeg frygter jeg er stressramt, hvad gør jeg?

Stress er ikke et nederlag eller et tegn på, at du ikke kan klare ”mosten”. Vi har det med at kalde det ”at gå ned med stress”, hvilket er en misvisende måde at beskrive det på.

Stress er din krop, der prøver at fortælle dig, at der foregår for meget lige nu, og at det er nødvendigt at ændre noget i den måde, du lever på. Selvom det kan føles overvældende at skulle lave noget om i sit liv, er det vigtigt at tage stress alvorligt og få den rette hjælp i tide.