Mød vores medarbejdereEn særlig vinkel på Psykoterapi - Mød Christoffer psykolog i voksenpsykiatri Christoffer arbejder som psykolog hos Hejmdal, hvor han blandt andet beskæftiger sig med psykoterapi, vurderende samtaler og gruppeforløb. Han superviserer også kolleger og deltager i faglige konferencer. Med en særlig interesse for antropologi, mytologi og kultur bringer Christoffer et bredt perspektiv ind i sit arbejde og i mødet med patienten.Hvordan ser en arbejdsdag typisk ud for dig? Min dag består primært af samtaler med patienter, typisk fem samtaleblokke om dagen. Jeg har også vurderende samtaler, hvor jeg hjælper med at afklare, om der er tale om en psykiatrisk problemstilling. Derudover står jeg for en ADHD-gruppe sammen med en anden kollega og superviserer andre psykologer.Noget af det, jeg sætter pris på, er, at der er et administrativt team, som tager sig af alt det praktiske. Der bliver lagt patienter i min kalender, og jeg skal ikke bruge energi på planlægning og koordinering, det giver mig ro til at fokusere på det, jeg er god til.Hvordan oplever du muligheden for at påvirke patientforløb? Jeg oplever at have metodefrihed og tillid til, at jeg kan engagere mine patienter på en åben og fagligt funderet måde. Det betyder meget for mig, at jeg ikke er underlagt snævre rammer, men kan bruge de greb og perspektiver, som gør mig god i mødet med patienten.Hvordan bruger du dine faglige interesser i dit arbejde? Jeg interesserer mig meget for kultur, antropologi og mytologi, og det giver mig nogle andre måder at forstå mennesker på. Jeg ser terapi som en proces, hvor vi sammen undersøger, hvad der former os, og hvordan vi kan bruge den handlekraft, vi har, til at bevæge os i en retning, der føles meningsfuld. Jeg oplever, at patienter ofte responderer positivt på at få nye perspektiver på deres liv, og det er dér, jeg føler, min faglighed virkelig kommer i spil.Hvad er vigtigt for dig i en arbejdsplads – og hvordan oplever du Hejmdal? Frihed og faglig respekt er afgørende for mig. Jeg vil gerne bruge mine styrker og ikke bruge tid på opgaver, jeg ikke er god til. Hos Hejmdal har vi lavet nogle gode aftaler, der gør, at jeg kan fokusere på det, jeg er bedst til. Det giver mening, både for mig og for dem, jeg arbejder med.Mød også Mød Trine, psykolog og teamleder Læs mere om Trine Mød Iben fra Patientservice Læs mere om Iben