Hejmdal - Berit Skøtt Wittenkamp

Berit Skøtt Wittenkamp

Sygeplejerske

Jeg hedder Berit og er sygeplejerske på Hejmdal i Aarhus.

Før min ansættelse på Hejmdal har jeg været sygeplejerske på et lukket, psykiatrisk modtageafsnit samt arbejdet med medicinsk behandling og psykoedukation af ADHD i psykiatrisk ambulatorium på Skejby Sygehus.

Udover at være uddannet sygeplejerske er jeg uddannet til at give NADA og inden for kognitiv samtaleterapi, da jeg ikke mener, den medicinske behandling kan stå alene.

Jeg ser samtalen om din unikke historie kombineret med relationen til det enkelte menneske som mit vigtigste redskab til at vejlede dig til bedre mestring af dine psykiske udfordringer.

Det er væsentligt for mig, at vi sammen bliver klogere på dine behov, erfaringer, ressourcer, forventninger og ønsker, for at vi sammen får indsigt i netop din situation.

I mit daglige arbejde observerer jeg effekten af din medicinske behandling samt rådgiver dig om, hvordan du eventuelt undgår eller lindrer bivirkninger af din medicin.

Derudover snakker vi om mad, søvn, motion og meget andet. Faktorer, der alle kan påvirke dine symptomer og den medicinske behandling.

Jeg glæder mig til at tale med dig.