Kontakt for yderligere oplysninger

Rikke Engelbrecht
Udviklingsdirektør, chef for Hejmdals dagafsnit.
Mobil 20 92 67 33
Dagindlæggelse & skole-dagbehandling i Hejmdals dagafsnit – et tilbud til jeres kommune
Målgruppe:
Børn og unge 7-17 år med komplekst symptombillede og samtidigt behov for behandlingsindsats.
Barnet/ den unge ses typisk med komorbiditet, er vanskelige at udrede eller behandle ambulant. Der kan være tale om behov for opstart at behandling under samtidig udredning og miljøterapeutisk observation for at sikre tilstrækkelig bred information i udredning og behandlingsmonitorering.
Typisk er der tale om børne og unge med svært nedsat funktion, massivt skolefravær, affektiv påvirkning og talrige psykiske symptomer.
Der har typisk været afprøvet indsatser i primærsektor, mens der også kan være pågået ambulant psykiatrisk udredning og behandling, uden tilstrækkelig effekt.
Forløb:
Der er typisk tale om en dagindlæggelse over 1-2 mrd. med dagligt fremmøde, eller en kortere periode og/eller færre ugedage så sikring af samtidig tilknytning til skole bibeholdes.
Afslutning:
Ved afslutning af forløbet afholdes tilbagemeldingssamtale med forældre samt netværksmøde med relevante parter og overlevering til skole.
Skole-dagbehandling efter dagindlæggelse
Børn og unge 7-17 år som har haft et eller flere dagindlæggelsesforløb forud.
Forløb:
Der er typisk tale om en sygeundervisning over 1-3 mrd. med skoleundervisning, både i gruppe og individuelt. Det kan være en kortere periode og/eller færre ugedage så sikring af samtidig tilknytning til skole bibeholdes eller etableres.
Typisk er der sideløbende ambulant behandling via regionen.
Afslutning:
Ved afslutning af forløbet afholdes tilbagemeldingssamtale med forældre samt netværksmøde med relevante parter og overlevering til skole.
Der udarbejdes erklæring med opdateret behandlingsplan samt skolefaglig vurdering.