• Trygge udrednings- og behandlingsforløb til børn og unge

Læs om hvordan udvalgte behandlingsforløb kan afhjælpe:
Angst og bekymring
Depression eller tristhed
Kriser, traumer og stress
Børn med traumer og angst
Læs historierne om 2 børns og et ungt menneskes oplevelse af et forløb på Hejmdal Privathospital
'Forbered dit barn' på et forløb

Tryg og tværfaglig hjælp til børn og unge

På Hejmdal Privathospital får dit barn et trygt udrednings- og behandlingsforløb med faglighed i højsædet.
Vores medarbejdere er højt kvalificerede fagpersoner, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for de familier, børn og unge, som vi hjælper.

Vi arbejder tværfagligt, dvs. at vi har både speciallæger, psykologer og sygeplejersker i de teams der samarbejder om jeres barns sag. Det betyder også, at I er sikret de forskellige faglige ressourcer, der skal til, for at hjælpe jeres barn bedst muligt og for at få den viden og indsats, I har behov for, samlet ét sted.

Vi har mange års erfaring i at hjælpe børn, unge og voksne med forskellige psykiske lidelser og udfordringer.   Vi udreder og behandler de allerfleste typer af psykiske udfordringer og lidelser. 

Vi lytter og har stor respekt for det som I, forældre, barn eller voksen kommer med af udfordringer og erfaringer. 

Udredningsforløb

Vores udredningsforløb, har til hensigt at sikre, at I som familie har en primær forløbsansvarlig fagperson, som varetager størstedelen af jeres forløb og er jeres kontaktperson gennem forløbet.  

Udredningsforløbet varetages typisk af to fagpersoner, hvoraf den ene vil være jeres forløbsansvarlige. De to fagpersoner er i tæt kontakt under hele udredningsforløbet og sparer med hinanden om jeres barn og undersøgelsesforløbet. Således sikrer vi både tilstrækkelig bredde og specialiseret blik på jeres barns udfordringer.

Vi har også fokus på, at jeres forløb løber over en kort periode, således at I kan få en afklaring af eventuel diagnose og behandlingsbehov hurtigst muligt for derfor at kunne komme i gang med eventuel behandling og sikre information til barnets netværk i skole eller daginstitution.   

I vil typisk blive indkaldt til hele forløbet, sådan at I kan planlægge efter dette.

Efter den første samtale lægges en plan for forløbet. Denne plan kan justeres efter faglig vurdering, hvis vi i løbet af udredningen vurderer at der er andre undersøgelser der giver mening, end de umiddelbart planlagte.  

Hele udredningsforløbet løber typisk over 4-6 uger.  

Kontakt mellem konsultationer 
I løbet af jeres udredningsforløb kan der nemt opstå spørgsmål eller overvejelser fra jer forældre eller barnet. Vi opfordrer jer til at skrive disse ned og medbringe til jeres behandler til den næstkommende konsultation. Det er ikke muligt at korrespondere via mail eller telefon mellem konsultationer, da vores erfaring er, at det er vigtigt at mødes omkring de spørgsmål eller overvejelser I har, så vi kan sikre tilstrækkelig grundighed og nærvær i dialogen.
 

Behandlingsforløb

Hejmdal tilbyder mange forskellige typer af behandlingsforløb, som sammensættes efter det enkelte barn og familiens behov.

Vi har ekspertise i både psykoterapeutisk behandling, medicinsk behandling og en kombination af disse. Herudover tilbyder vi psykoedukation, diætistvejledning og pædagogisk rådgivning.

Behandlingsforløbet skræddersyes ud fra hvad jeres behandler, i tæt samarbejde med jer finder gavnligt. 
Medicinsk behandling

Medicinsk behandling opstartes enten ved en medicinsamtale hvor I møder en børne-ungdomspsykiater eller ved en forsamtale, som varetages af vores specialiserede sygeplejersker. At I er indkaldt til en sådan samtale, betyder ikke, at I har givet accept til medicinsk behandling, men at I skal drøfte mulighederne. Til medicinsamtaler skal både barn og forældre deltage. Hvis det vurderes, at det er relevant at opstarte behandling, informeres I om medicinen og effekt, bivirkninger og der optages værdier på barnet (højde, vægt, blodtryk). 

I nogle tilfælde skal man efterfølgende forbi egen læge eller et blodprøveambulatorium for at få foretaget blodprøver og/eller EKG.

Når der opstartes medicinsk behandling, følges man jævnligt til medicinkontroller. Medicinkontroller varetages primært af sygeplejerske, som konfererer med speciallæger i huset. Sygeplejersker og speciallæger har fælles konference hver dag på Hejmdal.

Hvis der er vigtige spørgsmål til den medicinske behandling der ikke kan afvente næste konsultation, kan man som forældre skrive direkte til vores sygeplejersker via kontaktformularen.
Vi har hver dag subakutte-tider, som sygeplejersken kan indkalde til, hvis det vurderes nødvendigt.  

I starten af et medicinsk forløb vil der være behov for hyppigere kontroller. Når først medicinens effekt er stabil, vil man som minimum skulle ses til medicinkontrol hvert halve år, så længe man er patient på Hejmdal. 

Dir barns forløb er sandsynligvis forhåndsbooket, således at I kender tiderne for kontrol og andet på forhånd. Tiderne justeres af sygeplejersken ved behov.

Psykoedukation

Psykoedukation er viden om dit barns diagnose og tilstand. I psykoedukationen kan I få generel viden om diagnosen men også drøfte de specifikke udfordringer, som I og barnet oplever, med jeres behandler.  Til psykoedukation anbefaler vi, at forældrene møder til den første samtale alene, medmindre barnet er 15 år og opefter. Forældrene kan ved første samtale drøfte, hvad forløbet skal indeholde, og hvad behovet er for vejledning. Barnet kan eventuelt deltage ved kommende samtaler.

Forældregrupper for forældre til nydiagnosticerede børn med autisme og ADHD er også en del af vores tilbud om efterforløb.

Ved afslutningen af det første behandlingsforløb vil I drøfte med jeres behandler, om der er behov for yderligere forløb. 

Psykoterapi

Psykoterapeutisk behandling kan ligeledes være en del af dit barns efterforløb. Ved et psykoterapeutisk forløb vil det være barnet eller den unge selv, der deltager. Indimellem kan det være relevant at forældre deltager i opfølgende samtale under det psykoterapeutiske forløb. Dette aftales med behandleren.

Ved afslutningen af det første behandlingsforløb vil I drøfte med jeres behandler, om der er behov for yderligere forløb.

Netværksmøde
Vi vil i mange tilfælde tilbyde afholdelse af et netværksmøde. Den behandler, der varetager jeres forløb, vil aftale med jer forældre, hvem der skal deltage i et sådant møde, typisk skole/ daginstitution, PPR, Socialforvaltning, eventuel familierådgiver. Netværksmødet har til hensigt at orientere om forløbet på Hejmdal og at koordinere indsatsen fremadrettet. Det vil typisk være den psykolog, der har givet tilbagemelding eller forestået undersøgelsen, som vil forestå netværksmødet.

På selve netværksmødet vil behandlingsplanen, som udformes efter udredningen, kunne udleveres til netværket med forældrenes samtykke. I forældre er også velkomne til selv at videregive de dokumenter, som I ønsker, at netværket modtager. 
Forløbsansvarlig
Alle forløb hos Hejmdal har en forløbsansvarlig behandler. Det vil fremgå i  indkaldelsen, hvem der er forløbsansvarlig. Den forløbsansvarlige behandler er den fagperson, der er pirmært opdateret omkring forløbet og som sikrer, at behandlingsplanen er opdateret, og at patienten følger det korrekte forløb på Hejmdal.

Forløbsansvaret kan skifte igennem forløbet, hvis man f.eks. overgår fra udredning til behandling.
Behandlingsplan
Dit barns behandlingsplan opdateres ved væsentlige ændringer i forløbet. Behandlingsplanen opdateres ligeledes ved afslutning af forløbet. 



Behandlingsplaner fremsendes, så hurtigt som muligt via din/ dit barns mit.dk. NB: For unge fra 15 år og opefter vil dokumenter blive fremsendt til egen mit.dk. Det er vigtigt, at den unge reagerer på meddelelser herom, da vi kan fremsende vigtige dokumenter.  


Hvis du har spørgsmål, som du ikke finder svar på, er du meget velkommen til at kontakte os. 
Vi glæder os til at tilbyde dig tryg, god og professionel behandling.
Ring til os på +45 36 16 05 00 eller skriv til os via kontaktformularen herunder - så finder vi en tid til en vurderende samtale.
Skriv til os om en vurderende samtale:

Nogle konsultationer kan foregå online via TEAMS. Hvis du ønsker, at konsultationen, ændres til et TEAMS-møde, bedes du skrive det i feltet "Besked".
Linket til TEAMS sendes umiddelbart inden konsultationen starter.
Vi kontakter dig, hvis konsultationen ikke kan afholdes online.

Receptfornyelse foregår via laegevejen.dk/Login. 
Hvis dit login til laegevejen.dk ikke fungerer, så skriv det i feltet "besked", så sender vi et nyt login.

Medicinjustering skal foregå i forbindelse med en medicinkonsultation. Medicintilskud kan søges med tilbagevirkende kraft, spørg din sygeplejerske ved næste konsultaiton.

Du kan måske få svar på dine spørgsmål i vores FAQ

Du kan få svar på dine spørgsmål under næste konsultation. Det er ikke muligt at korrespondere med behandlere via mail eller telefon mellem konsultationer, da det er vigtigt at mødes for at sikre tilstrækkelig grundighed og nærvær i dialogen. 
Skulle der opstå behov for lægehjælp inden næste konsultation, skal du kontakte egen læge eller psykiatrisk skadestue.

Du kan måske få svar på dine spørgsmål i vores FAQ

Upload eller drag-and-drop dine filer via feltet herunder.

Bemærk, at vi sender digital post til mit.dk. Hvis jeres barn er over 15 år sendes digital post til barnets mit.dk.

BEMÆRK - visiterende samtaler til KLINIK FOR SPISEFORSTYRRELSER samt SPISEFORLØB gennemføres i øjeblikket alene i Odense og på Frederiksberg.

Drag and drop files here or Browse

Lad os høre fra dig

Vores kompetente medarbejdere sidder klar

qxio-ios-telephone-outline

Du er også velkommen til at ringe direkte til Patientservice