Jonas Fisker

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns universitet 2004, efterfølgende autoriseret og har i 2020 færdiggjort en Ph.d om tilbagevenden til arbejde efter sygemelding med stress, angst eller depression.

Jeg har siden 2000 primært arbejdet i behandlings-eller socialpsykiatrien med forskellige typer problemer og lidelser herunder skizofreni, bipolar lidelse, ADHD, angst, OCD, depression og personlighedsforstyrrelser. Jeg har ved siden af dette haft klienter i privat praksis, og forestået undervisning, bl.a som ekstern lektor ved Københavns Universitet og i en årrække på Folkeuniversitet.

Mit største interesseområde indenfor psykiatrien er personlighedsforstyrrelser, og at behandle/hjælpe mennesker som, ofte grundet nogle svære opvækstvilkår, har gennemgående vanskeligheder med fx at indgå i sociale relationer, regulere følelser og ofte har svært ved at fungere i hverdagen og have god livskvalitet. Jeg har endvidere beskæftiget mig en del med positiv psykologi, og nogle af idéer herfra om, hvordan man bedst kan skabe et godt og meningsfuldt liv.

Psykoterapeutisk arbejder jeg integrativt, typisk med udgangspunkt i kognitiv terapi eller skematerapi men inkluderer også elementer og idéer fra dynamisk terapi og eksistentiel terapi. Jeg har to psykoterapeutiske efteruddannelse i kognitiv terapi og er tillige uddannet i individuel og gruppe-skematerapi samt eksistentiel terapi.

Uanset problemstilling arbejder jeg altid rimeligt løsningsorienteret. Nogle gange sker dette hurtigt, andre gange skal man have større afklaring på et problem før man kan løse det. Og sommetider kan problemer være svære at forandre, og her prøver jeg at hjælpe til at nå til en accept af dette.

Det er min erfaring, at man opnår den bedste effekt af psykoterapi med en kombination af en god alliance i terapien, en grundlæggende klar accept og forståelse af de beskrevne problemer og sommetider nogle helt specifikke værktøjer til at løse et problem. Samtidig forsøger jeg også at perspektivere og udfordre, hvis dette vurderes nødvendigt, og ikke mindst skabe håb og optimisme.