Hejmdal - Karoline Kirkeby Reda

Karoline Kirkeby Reda

Specialpædagogisk konsulent & koordinerende VISO-specialist

Siden 2001 har jeg arbejdet inden for det specialpædagogiske område og i psykiatrien som både specialpædagogisk vejleder, leder og pædagog.  

Min faglige baggrund er forankret i den pædagogiske verden med en pædagoguddannelse og videreuddannelse med en Mastercoach i personligt lederskab samt flere moduler på diplomniveau.

Jeg har en bred vifte af relevant kurser, konferencer og efteruddannelse inden for det specialiserede pædagogiske område, fx Low Arousal, KRAP, Studio 3, neuropædagogik mm.

Gennem årene har jeg fået en solid erfaring og viden om pædagogiske metoder og tilgange, som kan tilpasses det enkelte barns individuelle behov. Særligt har jeg en stor viden om børn og unge med psykisk sårbarhed, autisme, opmærksomhedsforstyrrelser samt komorbiditet.

Jeg har stor erfaring med vejledning og rådgivning til både familier, pårørende og fagfolk i komplekse sager omhandlende fx skolevægring, angst og belastningsreaktioner, hvilket kan være en stor del af hverdagen hos sårbare børn og voksne. 

Som VISO-specialist har jeg fokus på at formidle viden og skabe forståelse samt forandring i de komplekse sager, der henvises til VISO. Jeg arbejder helhedsorienteret og sikrer en koordineret indsats, som kan skabe fælles forståelse for en bekymrende adfærd og herved sikre mulighed for udvikling og trivsel.