Hejmdal - Michelle Qvist Friis-Pedersen

Michelle Qvist Friis-Pedersen

Psykolog

På Hejmdal arbejder jeg primært med udredning og behandling af børn og unge med adhd/add og autismespektrumforstyrrelser, samt behandling via terapeutiske samtaleforløb for unge med belastningsreaktioner, angst og depression.

Til dagligt i klinikken varetager jeg indledende samtaler, kliniske interviews og screeninger, psykologisk testning samt psykoedukation/undervisning og terapeutiske samtaleforløb.

Jeg har tidligere arbejdet i PPR, hvor jeg har lavet mange psykologiske undersøgelser og givet rådgivning og sparring til lærere og forældre vedr. børn med forskellige udfordringer. Her har jeg også haft Cool Kids forløb (angstbehandling i gruppe), samt individuelle samtaleforløb med børn og unge med angst- og depressionssymptomer.

I mit arbejde gør jeg altid mit bedste for at møde børn, unge og familier i øjenhøjde og med forståelse og nysgerrighed. Jeg brænder for at hjælpe børn, unge og familier med at få en større forståelse for deres situation, og give konkret rådgivning og sparring ind i deres hverdag.