Hejmdal - Nina Helkjær Engen

Nina Helkjær Engen

Psykolog

Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg universitet 2013 og autoriseret gennem Dansk psykolognævn i 2016. På Hejmdal arbejder jeg primært med voksne patienter i forhold til udredning og behandling af forskellige psykiske lidelser.

Jeg er meget interesseret i det psykiatriske felt og har arbejdet ca. 6 år indenfor den ambulante psykiatri. De sidste 3 år har jeg arbejdet i et neuropsykiatrisk team, og før da har jeg arbejdet i et team for patienter med personlighedsforstyrrelser.

Tidligere i min karriere har jeg arbejdet på Institut for stressmedicin i Göteborg, Sverige, både klinisk og med forskning i, hvordan langvarig stress påvirker kognitionen hos mennesker.

Derudover har jeg arbejdet i et lægehus, hvor klienter kom til mig med meget forskelligartede problemstillinger. Jeg har således bred erfaring med udredning og behandling af en lang række psykiske lidelser som depression, stress, udbrændthed, angst, panikangst, spiseforstyrrelser og livskriser i forbindelse med livsomvæltende hændelser.

I mødet med dig og dine pårørende på Hejmdal vil jeg gøre, hvad jeg kan for at skabe en god og tryg relation, så vi skaber de bedste mulige forudsætninger for at få kortlagt og udredt, hvilke problemstillinger du kommer med, og hvordan vi hjælper dig bedst med disse.