Bettina Fage-Larsen
Velkommen til Hejmdal Privathospitals nye lægefaglige direktør - Bettina Fage-Larsen
På Hejmdal Privathospital er vi glade for og stolte over at kunne præsentere Bettina Fage-Larsen, som vores nye lægefaglige direktør.
Bettina Fage-Larsen er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og har netop afleveret sin PhD: “Prenatal exposure to insecticides and neurodevelopmental disorders in children- A birth cohort Study”.
Vi får med Bettina en stor kapacitet til at stå i spidsen for den lægefaglige ledelse og udvikling på Hejmdal Privathospital.
Bettina har med høj faglig ekspertise, medmenneskelighed samt ledelsesmæssigt talent skabt flotte resultater som klinikchef i vores afdeling i Odense.
Alle teams på Hejmdal ser frem til samarbejdet og den tværfaglige, helhedsorienterede tilgang, der er et bærende element i Bettinas ledelsesstil og patientarbejde.
Hejmdal Privathospital styrker lægeledelse
Foruden udnævnelsen af Bettina Fage-Larsen udvider Hejmdal Privathospital i den kommende tid lægeledelsen yderligere.
For at sikre en meningsfuld organisering og ansvarsfordeling i vores voksende organisation, er vi i øjeblikket i gang med at ansætte cheflæger på henholdsvis børne- og ungeområdet samt voksenområdet.
I fællesskab insisterer vi på at arbejde videre med den meningsfulde opgave det er at hjælpe flere til bedre mental trivsel.