Rita Andersen
Autoriseret psykolog og specialist i klinisk børneneuropsykolog og supervision
Jeg er uddannet cand.pæd.psyk i 2004 og har senere specialiseret mig indenfor neuropsykologien på børneområdet. Herudover har jeg en 3-årig systemisk konsulent uddannelse.
Mit fokus har altid været på børnene - deres udvikling og trivsel. Det er vigtigt for mig at forsøge at sætte mig i børnenes/den unges sted og tage deres perspektiv.
Jeg har erfaring fra regionen/psykiatri og det kommunale/pædagogisk psykolog. Endvidere har jeg stor erfaring med både børn og voksne som pårørende gennem gruppelederfunktionen og gennem individuelle samtaler. Jeg har mange års erfaring i psykoedukation og psykoterapeutiske forløb.
Jeg er VISO-specialist indenfor områderne svære og komplekse forstyrrelser og autisme.
Jeg inspireres af den tværfaglige tilgang der er her på Hejmdal, da den sikrer en helhedsforståelse, blinde vinkler reduceres og den sikrer et højt fagligt niveau hos alle.